Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johannes Jørgensen: Moderne Klosterliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
737 Moderne Klosterliv
Hertil svarer i Klosterlivet, at alle Klosterets Medlemmer
forpligter sig til at leve i enlig Stand. Klostret er det eneste Sted.
hvor deres Hjærte tør bygge Rede.
Et tredje Baand, hvormed Klostersamfundet er omgjordet,
er endelig det økonomiske Fællesskab. Ogsaa dette Træk er
laant fra Familielivet. Udbyttet af alle Familiemedlemmernes
Arbejde kommer hele Familien til Gavn.
Disse tre Principper for det klosterlige Familieliv er det
endelig, som gøres til Lov for den Enkelte gennem de tre
højtidelige Løfter, som enhver, der vil gaa i Kloster, maa aflægge
— Lydighedsløftet, Kyskhedsløftet, Fattigdomsløftet — hine tre
Løfter som Giotto har forherliget i sine berømte Fresker over
Højalteret i S. Francescos Underkirke i Assisi.
fl
Hvorledes gaar det til, at man bliver Munk?
Et almindelig udbredt Svar paa dette Spørgsmaal er: „Man
bliver Munk af ulykkelig Kærlighed — eller af Livslede — eller
for at gøre Bod for store Forbrydelser!" Klostrene skulde efter
denne Opfattelse være et Tilflugtssted for smægtende Werthere,
som ikke fik deres respektive Lotter — for dekadente trætte
Mænd — for omvendte Fra Diavoloer. Jeg tager ikke fejl, naar
jeg siger, at ingen Opfattelse kan være mere urigtig.
Jeg har flere Gange været i det heldige Tilfælde at kende
unge Mænd, som blev Munke, og jeg har derved kunnet danne
mig en Forestilling om, hvad der disponerede eller bevægede
dem til at gaa i Kloster,
Allerførst maa jeg gøre opmærksom paa det Bidrag til
Løsningen af det sociale Spørgsmaal, som Klostrenes Eksistens yder.
I hvor mange, lidt talrige, Familier føles ikke Vanskeligheden
ved at faa alle Børnene anbragte paa standsmæssig Maade —
at faa Døtrene gift og Sønnerne i Stillinger, som tillader dem at
gifte sig. En skarpere og skarpere Konkurrence følger af denne
Tingenes Ordning, og at nu ogsaa Kvinderne er kommen ud
paa Arbejdsmarkedet, synes kun at gøre dette mere overfyldt
og Kampen for Tilværelsen haardere.
Her er det da, Klostrene træder til og indbyder til et Liv i
Fællesskab, Nøjsomhed og Arbejde — et Liv, hvorved til
Gengæld Eksistensen er den Enkelte sikret, omend under beskedne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
