Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johannes Jørgensen: Moderne Klosterliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
738
Moderne Klosterliv
Former. For den, som f. Eks. agter at vie sit Liv til ideelle
Formaal, til Arbejde i Videnskabens, Kunstens, Literaturens eller
Menneskekærlighedens Tjeneste, er det et stort Gode, at han
ved Tilslutning til et af Ligesindede bestaaende Samfund kan
sikre sig et, omend ikke overdaadigt, Udkomne og være fri for
Sorgerne for det daglige Brød. Den Tryghed og Fred i Sindet,
som herved opnaas, bør ikke vurderes ringe.
Alligevel vilde man misforstaa mig, hvis man mente, at jeg i
dette økonomiske Hensyn saa et Hovedmotiv — tilmed et, som
var berettiget til at have en afgørende Betydning. Dette er
ingenlunde min Opfattelse. Jeg tror tværtimod af personlig
Erfaring at have mindst ét Eksempel paa, at en ung
Videnskabsmand, som vilde være Munk, netop ikke blev det, fordi Hensynet
til en økonomisk sikret Fremtid var den eneste eller og den
væsenlige Drivfjeder til hans Beslutning.
Hvorfor og hvorledes bliver man da Munk? Den normale
Oprindelse til en saadan Beslutning er ifølge mine Erfaringer
omtrent denne:
En ung Mand af god Karakter vokser op i et religiøst Hjem
og modtager en kristelig Opdragelse. Han udmærker sig
fremfor sine Brødre og Søskende ved særlig Interesse for alt, der
staar i Forbindelse med Religionen — han læser gerne
Andagts-bøger, gaar hyppig og meget i Kirke, beskæftiger sig med
Studiet af den hellige Skrift og af Helgenlegender. Dette Studium
vil som Regel have en praktisk Karakter — den Unge vil med
andre Ord studere for at faa at vide, hvorledes den bedste
Maade er at leve paa, og han vil have en Tilbøjelighed til at
sætte i Værk, hvad han har læst. En praktisk-moralsk, ikke en
theoretisk-videnskabelig Interesse er det Ledende. Smukt og
rørende fortæller den h. Teresa i sin Selvbiografi, hvorledes hun,
syv Aar gammel, sammen med en yngre Broder en Dag forlod
det fædrene Hjem — ikke for at flygte til Amerika, men for at
drage til Maurerne og der opnaa Martyrkronen. Da dette ikke
lykkedes de to Børn, besluttede de sig til at blive Eneboere og
opførte i deres lille Have smaa Eneboerhytter. En lignende
Historie fortælles om de Spedalskes Apostel paa Molokai, den
belgiske Præst Damien de Veuster. I hans Barndomshjem blev der
hver Aften læst højt af en Samling Helgenlegender, og
Fortællingerne om de ægyptiske Eneboere, Antonius, Paulus, Pafnutius,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
