- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 23 (1906) /
743

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johannes Jørgensen: Moderne Klosterliv

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

743 Moderne Klosterliv



siden min tidligste Ungdom har det været min Drøm at blive
Trappist. Men Fader døde tidlig — jeg maatte forsørge mine
mindre Søskende — først nu er de alle kommen i Vej, og jeg
kan med god Samvittighed sige Verden Farvel. Men hvor mange
Gange har jeg ikke grædt, naar jeg var til Stede her i Kirken
og oppe fra Fremmedlogen, gennem Tremmegitret, saae alle disse
store, kraftige Mænd kaste sig ned paa deres Ansigt i Bøn, og
alt blev stille — en vidunderlig, en overvældende Stilhed! Aa,
for den, der kan tænke, er det underfuldt — og for den, der
kan føie, er det skønt, skønt, skønt!"

Fem Aar er nu gaaet siden hin Aften hos Trappisterne og
hin Samtale med den unge Købmand fra Vestflandern, men
endnu ser jeg hans begejstrede Blik rettet mod Aftenhimlen,
endnu hører jeg ham med sin brede, flamske Udtale gentage:
Oh, c’est beau, (fest beau, beau, beau . . .

III

Der gives som allerede nævnt i ethvert Kloster to Arter af
Munke — Lægbrødrene, hvem det grovere Arbejde tilfalder, og
Patrene, der har Klosterets Ledelse og ved deres højere
Dannelse udgør ligesom en Overklasse. Min Ven Købmanden, der
var Student, skulde være Pater, den unge Bonde derimod
Lægbroder. Næste Morgen, da jeg blev vist rundt i Klostret, saae
jeg ham derfor allerede i Færd med at plukke Ærter. Jeg raabte
i Forbigaaende noget til ham, men han svarede kun med at
nikke og gjorde derpaa smilende en Gebærde med
Tommelfingeren foran sin Mund, som naar man drejer en Nøgle om.
Der var lukket i Laas for Munden — han var allerede begyndt
at blive Trappist. Efter nogle Dages Forløb vilde han aflægge de
Klæder, hvori han var kommen, for at iføre sig Novicedragten,
og efter et Aars Novicetid kunde han endelig afgøre, om han
vilde blive i Klostret eller vende tilbage til Verden.

Cisterciencerordenen er, som sagt, en af de strængeste, der findes.
Af Døgnets 24 Timer vies kun sex til Søvn, sex til Bøn, i syv til
ni arbejdes der, dels med legemligt, dels med aandeligt Arbejde.
Om Vinteren — d. v s. fra 1. November til Paaske — hedder det
at staa op op om Morgenen Kl. 1 og straks begive sig til
Morgenbøn i Kirken — en Morgenbøn, som varer to Timer. Om
Sommeren staar Munkene derimod først op Kl. 2, idet de, paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1906/0747.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free