- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 23 (1906) /
749

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johannes Jørgensen: Moderne Klosterliv

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

749 Moderne Klosterliv



Rhein" — skabt en Mønsteranstalt. Under et Besøg dernede
har jeg, ført af Priorinden, Mutter Dominica, beset hele Huset
— ligefra de 16 Klaverværelser, hvor Eleverne i en særlig Fløj
af Bygningen kan hengive sig til musikalske Øvelser, fra
Lektieværelserne, Tegneværelset og Haandgerningsværelserne, helt op
under Taget til Dormitorierne, de store Sovesale, hvor alt skinnede
af Renhed, og hvor Rækker af Vinduer stod aabne til begge Sider
ud mod den sølvlysende, roligt rindende Rhin. Allevegne var
Værelserne fyldte af en sød, god Duft fra Løvet og Blomsterne
udenfor. Og rundt om Huset, paa de store Plæner, eller i de
bugtede Gange, under blomstrende Kastanietræer og blomstrende
Frugttræer, tumlede Børnene sig i muntert skrigende Leg eller
vandrede op og ned i fortrolige Veninde - Samtaler. Ude paa
Rhinen ilede smaa Dampere med glade Selskaber forbi; en af
dem strøg tæt ind under Land, og der blev hilst og vinket fra
Dækket. Ovre paa den anden Side Floden laa Honnef By,
Klokkerne ringede derovre, og højt oppe løftede sig det sagn- og
sangomspundne Drachenfels med sin Borgruin paa Tinden. Jeg
har sjælden modtaget et stærkere Indtryk af Fred, Skønhed,
Orden, fuldendt og uforstyrret Harmoni end denne Majaften paa
Nonnenwerth.

Og jeg tager dette Indtryk som mere end en øjeblikkelig
Stemning. Francis de Pressensé havde Ret, da han skrev, at der
i vor Tid er en Aand oppe, som ikke er Klosterlivet fjendtlig.
I det store, moderne tyske Rige findes der i Øjeblikket 230
Mandsklostre med 5700 Indbyggere og ikke mindre end 3700
Kvindeklostre med næsten 43,000 Nonner og Søstre. Og denne
rige Udvikling af Klosterlivet skyldes især det sidste halve
Aarhundrede, ja allermest maaske den sidste Menneskealder — Tiden
efter det tyske Riges Samling.

Jeg tillader mig heri at se et Tidens Tegn, et Varsel om
Muligheden af en Harmoni mellem to Magter, der ellers saa
ofte stilles i Modsætning til hinanden — Klosteraanden og den
moderne Aand. Menneskeheden trænger stadig til Oplysning og
fremfor alt til Opdragelse — og Klostersøstrene er ikke bange
for at blande sig mellem preussiske Studenter for at tilegne sig
Tidens højeste Viden. Menneskeheden trænger endvidere stadig
til Barmhjærtighed — og Lægen, som indfinder sig ved
Sygesengen for at helbrede og hjælpe med Videnskabens bedste

Tilskueren 1906 46

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1906/0753.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free