Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - W. R. Prior: Det moderne Ægypten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
752
Det moderne Ægypten
Det Øjeblik nærmer sig nemlig, hvor det definitivt skal
afgøres, om Ægypten skal være en europæisk (engelsk) eller
orientalsk styret Ståt. Sultanens ret umotiverede Fordring paa
Sinai-halvøen forklares bedre, naar den ses ud fra det Synspunkt, at
en mulig faretruende Styrkeprøve forestaar mellem Europa og
Islam om Herredømmet over en af den sidstes fasteste Borge.
Englands Tanke er aabenbart at regere Ægypten som en af
de indiske Vasalstater, hvor den britiske Agent hos Rajahen er
Landets virkelige Regent. Sligt har jo tildels været
Fremgangsmaaden i Kairo; denne vil blot blive stærkere pointeret i
Fremtiden. Beroede Sagen blot paa Khediven og hans Regerings
Samtykke, — Protester fra deres Side til de europæiske’Magter
turde blive upaaagtede, — var det let nok for England at sætte
sin Villie igennem i saa Henseende, og faa en fast statsretlig
Ordning tilvejebragt. Khedivens Indflydelse i Ægypten led nemlig
et stort Knæk hos Befolkningen, først ved Arabi Pashas
Opstand i 1882 og senere endnu mere ved Processen mod ham
og de andre Oprørsførere. Med eller mod dets Vilje tilføjede
England Khedivens Prestige et Nederlag ved at gribe ind i
Processen og bevirke, at Dommen blev ændret til
Landsforvisning.
Faren for Forviklinger med den muhamedanske Verden ligger
imidlertid i den Forbindelse, Khediven staar til Sultanen,
Ægyptens nominelle Overherre. Et Firman fra Konstatinopel danner
nemlig Grundlaget for Khedivens Ret til Herredømmet i Kairo,
og hans Afsættelse beror ligeledes paa Sultanens Proklamation,
ganske som det var Tilfældet med Ismail Pasha i sin Tid.
Sultanen har til enhver Tid dette Magtmiddel ved Haanden:
pludselig at gøre Ægypten herreløs i den indfødte Befolknings Øjne
og skabe en alvorlig Krise som Følge deraf. England har da
Valget mellem at søge at bevæge eller nøde Sultanen fil at
udstede et nyt Firman for en anden Khediv, eller lade Firman
være Firman og regere videre med eller uden en Khediv som
nominel Hersker. I sidste Tilfælde har Sultanen i sin Egenskab
af Kalif Magt til at sætte den orientalske Verden i Brand mod
„Frankerne" og faa den muhamedanske Fanatisme i Ægypten
og særlig i Sudan opflammet mod Nillandets fremmede Herrer.
Abbas Pasha læner sig mere til Tyrkiet, end Tilfældet var
med hans Forgængere, Ismail og Tewfik, og den tyrkiske Kom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
