- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 23 (1906) /
754

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - W. R. Prior: Det moderne Ægypten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

754

Det moderne Ægypten

kontrol blev nødvendig efter Khediv Ismails Afsættelse. Den
franske Flaade sejlede bort fra Alexandria, og overlod
Englænderne selv at tage Affære mod Arabi Pasha. Ogsaa de senere
Forsøg paa at faa en Overenskomst i Stand med Ægyptens
nominelle Suveræn, Sultanen, som Sir H. Drummond Wolff søgte
at virke for ved særlige Missioner til Konstantinopel 1885—87,
slog fejl. Resultatet af Forhandlingerne med Sultanen blev kun,
at den tyrkiske Kommissær, Mukhtar Pasha, tog fast Ophold i
Kairo.

Som saa ofte før fandt England sig skubbet ind i en Situation
mod sin Vilje og stod nu tvivlende overfor Spørgsmaalet, hvad
der skulde gøres, efter at den væbnede Modstand var slaaet ned.

Lord Dufferin blev sendt ud for at undersøge Mulighederne
for en Art ægyptisk Selvstyre. Hans Undersøgelser resulterede
i det Forslag, som Lord Granville efter nogen Tøven gik ind
paa, at lade en diplomatisk Agent i Kairo have frie Hænder til
at ordne Forholdene. „Sympatetisk Hjælp og Raad" burde være
Mottoet for de engelske Embedsmænd, sideordnede de ægyptiske
Ministre, — betonede Lord Dufferin. Den ægyptiske Nations
Rolle burde være „en politisk Eksistens uberørt af udenlandsk
Indblanding," var en anden af den bekendte Diplomats praktiske
Raad til Londonerkabinettet.

Mahdiens Oprør i Sudan blev afgørende for Englands
Holdning, just som Kabinettet stod vaklende angaaende Spørgsmaalet:
Fjernelsen af Okkupationshæren. Alle Tanker i saa Henseende
forsvandt definitivt, da Khartum faldt og Undsætningshæren kom
for sent til at redde den nationale Herosskikkelse „Kineser"
Gordon. Nu da den engelske Nation havde en Opgave at kæmpe
for, at hævne Gordon, vaagnede Interessen for Alvor for
Ægypten og Reformarbejdet dér. Inden der kunde være Tale om en
ny Fremrykning mod Mahdien, maatte der skabes en sikker
Operationsbasis, og en ny ægyptisk Hær, kommanderet af
engelske Officerer, maatte tilvejebringes. Lord Salisburys mere
maalbevidste Regering traadte netop til paa dette Tidspunkt, hvor der
desuden begyndte at blive spredt noget Lys over det ægyptiske
Mørke, der raadede paa alle Omraader i Nillandets
Administration.

Det gik, som Forfatteren Kinglake spaaede en fyrretyve Aar
forud i sine livlige orientalske Rejseskitser „Eothen". „England,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1906/0758.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free