- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 23 (1906) /
761

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - W. R. Prior: Det moderne Ægypten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

761 Det moderne Ægypten



hvilken Magt der maatte have de største lokale Interesser. Hvor
mange en enkelt Nation kan have af Repræsentanter, skal
bestemmes ved en Traktat. Hvis dette Forslag gaar i Orden, bliver
der ikke længere Tale om, at en enkelt af de atten europæiske
Magter kan nedlægge sit Veto mod en Lov, der berører
Forholdet mellem Udlændinge og Ægyptere.

Er det ægyptiske Spørgsmaal saaledes blevet bragt til en
tilfredsstillende Ordning, venter der til Gengæld Englænderne
større og vanskeligere Opgaver i Sudan.

Den uhyre Affolkning af Sudan er en af de mange Hindringer
for Kulturarbejdets Fremme. Mahdiens og hans Efterfølgers
Rædselsregimente decimerede Befolkningen fra 8V* til 2
Millioner. Hele Landstrækninger laa hen som en Ørken, mange
Stammer var helt udryddede, og talrige Byer og Landsbyer laa
hen i Ruiner, da Lord Kitchener endelig gjorde Ende paa
Dervishernes Magt. En amerikansk Rejsende beskriver Landet som
et lige saa uudviklet Territorium som Mississippidalen for 100
Aar siden, men med meget større Muligheder for Fremtiden.

De nuværende Herrer i Khartum ser slet ikke saa trøstesløst
paa Forholdene som Gordon i sin Tid. Arbejdet har til Dato
særlig været at befæste Stillingen i Sudan og vente med de
større Planer om Vandingsanlæg og Bomuldsdyrkning i stor Stil,
indtil Finanserne og Befolkningsmængden tillader det.
Jærnbane-anlæget skal saaledes først afsluttes og bringe de vidtstrakte
Egne i nærmere Forbindelse med hinanden og med Europa,
inden de store Planer om Nilsøernes Regulering og Bor-Sobat
Kanalen kan blive til Alvor.

Den omtalte Bor-Sobat Kanal er et gigantisk Projekt om at
grave et nyt Nilløb fra Bifloden Sobats Udløb i Nilen i lige
Linje Syd paa til Bor, en Strækning af 210 engelske Mil. Sir
W. Garstins Plan er at undgaa „sudd" Egnene, der hindrer
Sejladsen paa Floden for omtrent 450 Mil. Vandmasserne vil da
ikke længere som nu fortabe sig i Sumpene i disse Egne, hvor
Vandplanterne dæmmer op for Nilen. Disse store Planer vilde
blive den endelige Afslutning paa de store Anlæg, der med
Mellemrum findes langs Nilen, „Barragen" i Deltalandet og de store
Beholdere og Dæmninger ved Assuan og Assint i Nubien.

Hvad er nu egentlig Englands Hensigt med at sætte sig saa
fast langs Nilen og beherske saa udstrakte Landstrækninger?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1906/0765.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free