Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K. A. Wieth-Knudsen: Danmark-Norges Historie under Guldberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
766
Danmark—Norges Historie under Guldberg
som sagt værd at mærke sig, fordi det endnu f. Eks. i nogle af de
brugelige Lærebøger siges, at Bernstorff maatte ofres for at
tilfredsstille den russiske Regering.
Anden Bog behandler de sociale og økonomiske Forhold,
Landbo-spørgsmaalene, Finans-, Handels- og Industripolitiken. Skønt vi fra
disse Omraader besidder fyldige og tildels velskrevne Arbejder af
navnlig Nathansen, Falbe-Hansen og Schovelin, kan det dog endnu ikke
siges, at der her er opnaaet et fuldstændigt klart Billede af de i dette
Tidsrum ledende Personer eller af Tilstandene. Især gælder dette
Finanserne. Det er og bliver endnu ufatteligt, hvordan man har kunnet
finde og samle saa megen Administrations-Talentløshed og
Organisations-Uforstand, som der skulde til at misregere Landets Pengevæsen
saa grundigt, som det allerede skete i disse Aar, der ellers frembød de
gunstigste Betingelser og Muligheder i Sammenligning med tidligere
Tider. Skulde der virkelig ikke gives anden Forklaring end
Oxen-stjernas berømte Replik til sin Søn? I hvert Fald er det vistnok
nødvendigt, at selv den gamle Beundring for den ældre Schimmelmanns
Geni til at „finde paa Udveje" viger Pladsen for en Fremhævelse af,
at han dog til syvende og sidst kun kan have været en stor Købmand,
ikke en Statsmandsbegavelse, selv om E. Holm ikke indrømmer dette
med rene Ord. En virkelig Statsmand vilde fra første Færd have set
og snart efter forlangt, at der skulde ryddes op fra Grunden i hele
Fi-nansadministrationen. „Skuffesystemet" i denne naaede en saadan
Udvikling, og Planløsheden er saa fantastisk, at det selv for en Tid, der
stod disse Forhold nærmere (Nathansen), har vist sig umuligt at komme
til Bunds deri. Man kan under saadanne Omstændigheder heller ikke
forlange, at en Historiker skal bringe mere ud af Perioden, end E. Holm
har gjort i denne Henseende.
Ulige klarere ligger Forholdene, hvad Landbospørgsmaalene angaar.
Hovedinteressen knytter sig her til Forordningen af 23. April 1781,
som jeg tager Anledning til at fremhæve, fordi ingen hidtil har gjort
opmærksom paa, at de Foranstaltninger, den paabød, i flere
væsentlige Retninger er langt mere imponerende og afgørende end den
Begivenhed, der ellers staar som Udgangspunktet for Landboreformerne,
nemlig Stavnsbaandsløsningen.
Den nævnte Forordning af 23. April 1781 til Jord-Fællesskabets
Ophævelse og Udflytningens Fremme har simpelthen næppe sit
Sidestykke i den europæisk-økonomiske Lovgivning. Medens for Eksempel
Bayerns, Hannovers, Württembergs, Badens, Hessens og til Dels
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
