Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K. A. Wieth-Knudsen: Danmark-Norges Historie under Guldberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
767 Danmark—Norges Historie under Guldberg
Preussens tilsvarende — for største Delen langt senere udstedte —
Forskrifter betingede, at mindst Halvdelen af Lodsejerne skulde være
stemt for Udskiftningen, saa kunde ifølge den danske Forordning
en enkelt Bonde fremtvinge hele Udskiftningen og Opmaalingen, der
foregik paa fælles Bekostning. Virkningen af de radikale
Bestemmelser var saa kolossal, at næsten en Tredjedel af Sjællands Gaarde
ifølge Begtrup blev udskiftet og udflyttet i Løbet af de følgende 20
Aar, et Arbejde, der ikke har været meget lettere end en
Nykoloni-sering af Vi af Sjælland. Udviklingen i det nittende Aarhundrede har
næsten fuldendt denne Bevægelse, der er en Hovedbetingelse for en
Række af de Fremskridt, som det danske Landbrug nu skylder sin Evne
til at bære en forøget Befolkning og daarligere Konjunkturer. Omvendt
i Tyskland. Der har man i Prakis indtil den Dag i Dag som oftest
maattet blive staaende ved at skaffe hver Gaard — sine egne Veje til
sine fjernt og spredt liggende Jorder! Man kan da ogsaa rejs« hele
Dage i navnlig Bayern, Baden og Wtirttembergs mest frugtbare
Bondedistrikter uden at se en eneste Gaard eller et eneste Hus paa Marken
i Landskabet. Dette gør derfor med sine uhyre tomme Flader og store,
købstadagtigt sammenbyggede Landsbyer et ensformigt og dødt
Indtryk paa den, der er vant til at have det danske Terrain for Øje, hvor
Gaardene og Husene næsten overalt ligger spredt, som om en Haandfuld
Tærninger — tilsyneladende planløst — i et Kast var strøet ud paa
hver sin Plads i Grønsværtæppet.
Det, der saaledes 1781 gennemførtes i Danmark maa derfor
betegnes som en Revolution i det danske Landbrugs Historie. Det er vel
tillige et af de sjældne Eksempler paa, at en Revolution fra oven er
lykkedes, og et forbavsende Eksempel, fordi den paalagde Ofre af den
Art (svære økonomiske Byrder, Opgivelse af Fordomme og gamle
Vaner), som Datidens sløvede Bønder havde sværest ved at bringe. Thi
det er ikke for intet, at en samtidig sagkyndig Forfatter om dem
erklærer, at det vilde være lettere at faa dem til at gaa over til en ny
Religion end til at indføre Dyrkningen af Kartofler!
Stavnsbaandets Ophævelse derimod var og blev, dets
gennemgribende sociale Betydning ufortalt, netop kun en Reform, selv om
Guldberg mente, at den vilde „ryste Staten i sine Grundvolde", og
Reformen fik kun økonomisk Betydning i Forbindelse med den nysomtalte
Revolution samt Hoveriets senere Afløsning.
Hvad dette sidste angaar, har E. Holm fundet et hidtil ganske ukendt
Forordningsudkast fra Slutningen af 1772, ifølge hvilket „det danske
47*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
