Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vald. Vedel: Drachmanns Sangkunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
773 Drachmanns Sangkunst
stadig senere, forlenede hans Lyrik med en saa bred og broget
Livsmangfoldighed. Han skrev Snedkerviser, Smeddeviser,
Skip-per- og Fiskerviser. Der var noget vist grundtvigiansk,
højskolevenstre, ogsaa Fabersk og Erik Bøghsk over denne folkelige
Visedigtning; Snedkersvenden er noget hostrupsk blond,
Fiskeren og Pæreskudeskipperen lidt ferske og søndagsklædte som
A. Dorphs og Exners. Og han var Friluftsmaler og
Folkelivs-maler ogsaa i sine Vers — malede med bred Pensel baade
„Mariner" og „Landskaber" og „Genrer". I en satirisk Skitse
tegnede han en Studenterskovtur og gengav i en tvangløs Richardtsk
Slobrokstone al Snakken og Lystigheden. De engelske
Dokarbejderes Fyraften med Piber og 01 og Folketalere malede han
i et levende, ulitterært Talesprog, paa et skødesløst slentrende
Versemaal, — vistnok baade i Tone og Rytme paavirket af
Molbechs udmærkede Oversættelse (1871) af Coppées „Smeddenes
Skrue". Og samtidig med at Drachmann kom i Gang med at
skrive Folkelivsfortællinger og Sømandshistorier paa Prosa, gav
han sig ogsaa til paa Vers med jævne Ord at fortælle om
Sømænds eller Soldaters prunkløse Bedrifter — om
Vesterhavs-fiskere i Redningsbaad, om det unge Mandskab, der gaar i
Bre-schen for sine Kammerater, om Marinesoldaterne, der stiller til
den sidste Parade paa Dækket, medens Skibet synker under
dem, senere hen om Tordenskjolds — hans Drengeaars
Ynd-lingshelt — og hans Søgutters Bedrifter. Maaske man nu og da
kan mærke noget af „Fänrik Stål" igennem. Ogsaa et Digt som
Richardts smukke om „Fyrbøderen" („Der kæmper en Damper
med Sorg og Nød") i Digtsamlingen 1874 kan have været
Forbillede for denne Art de Meniges Drapa.
Men udover denne første Drachmannske Poesi — den
folkelige Virkelighedsskildring og den polemiske Retorik — pegede
allerede flere af Digtene i „Dæmpede Melodier". Midt i al den
programmæssige Hverdagsprosa tonede frem det bløde Sværmeri
i „Snart er de lyse Nætters Tid forbi" eller den visionære
Fantasi om „Misericordia"sangen, der lyder op til ham fra Kælderen
„om Natten, naar Livets Travlhed blunder", eller den hulkende
Inderlighed, den svingfulde Beaandelse i Slutningsdigtet „Med
høj Horisont". Og i de følgende Digtsamlinger „Sange ved
Havet’1, „Ranker og Roser", „Ungdom i Digt og Sang" var det i
disse Tonearter, Drachmanns Lyrik udfoldede en hel ny Rigdom,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
