Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vald. Vedel: Drachmanns Sangkunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
775 Drachmanns Sangkunst
stadig Byron som Forbillede for Drachmann, — Byrons
Venedig og hans Orient, Junker Harold med sin Smaadreng, Don
Juan med sine Pasha-lyster; men ogsaa hele den engelske
Lords Aandshabitus, hans aristokratiske Hovmod, skrankeløst
lunefulde Selvherrelighed, lapsede Verdenstone — efter alt dette
formede Drachmann sig aabenbart i hele sit Forhold til Publikum.
Den udfordrende Foragt, han bærer til Skue overfor
Folkesnakken („Ovenover Skyerne er Himlen altid blaa") og overfor
Kritikken (Jeg bærer min Hat, som jeg vil") er lige saa vel i
Byrons Aand som den arrogante Ugenerthed, hvormed han ofte
i sin Digtning lægger sit privateste Liv blot og vasker dets
smudsige Linned for Godtfolks Øjne. Og i hele sin digteriske Stil og
Verskunst lagde Drachmann hyppig an paa den samme
fornemme Nonchalance, der havde imponeret ham hos Byron. Det er
Byron, der har lært ham at give Stilen en vis frisk, upedantisk
Flothed ved et — tilskuestillet — sjudsket Nødrim, en lapset
Løshed i Sætningsbygningen eller ved et rask Spring i Tanken,
et bråt Brud paa Stemningen her og der.
Men mer end dette. Der var saa meget af Romantikens aflagte
og falmede Maskeradegarderobe, som „Realisten" fra før — han,
der saa nylig havde spottet over „Bertran de Born"s „silkesyede
Dragter" og „sindrige Løb henad Fløjten" — som han nu
gladelig stafferede sig ud med, — at mange af hans radikale Venner
nok kunde harme sig. Den farende Snedkersvend blev en
farende Sanger — en Chr. Winthersk Folmer Spillemand, en
E. v. d. Reckesk Bertran de Born, og med Fjærbaret og flagrende
Kappe, med Kaarde ved Lænd og Luth i Haand klimprede han
Trubadursange for Højsalens Frue og tømte den gyldne Pokal i
Borgestuen. Og bort fra sine engelske Socialister og danske
Hornbækfiskere drog Digteren paa Romantikernes gamle Valfart
til Venezias Gondoler og Solnedgange, til Sakuntalas, Snehvides,
„Prinsessen og det halve Kongerige"s, „Østen for Sol og Vesten
for Maane"s Poesiverdener. Samtidig med denne Flugt „ins
alte romantische Land" sagde Drachmanns Verskunst og
Stilkunst sig ogsaa løs fra den tidligere programmæssige
Vadmels-folkelighed og realistiske Hverdagslighed og slog sig løs i en
Blomsterstil og en Versemusik med „Koleraturer i Højden", der
syntes meget mere en moderniseret „Zopf" og Rokokko end
noget, der pegede mod Fremtiden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
