- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 23 (1906) /
798

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Ussing: Successiv Retsreform

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

798

Successiv Retsreform 798

et Klokkeslet eller et Navn ikke i de 5 Udgaver af den samme
Historie, maa nye Undersøgelser til for at faa det i Orden.
Dette rutinemæssige, pedantiske Arbejde — tænk Dem f. Eks.
at Kellneren i Stedet for ét havde tilstaaet 30 lignende Tyverier
— det bidrager kun til at sløve Dommerens Blik for, hvad det
egenlig kommer an paa.

I den civile Proces genfinder vi den samme Mangel. Der er
ikke skelnet mellem de rene Incassationssager, hvor der slet
ingen Retstvist er, og saa de egentlige Retstvistigheder, og der
er ikke gjort noget Forsøg paa, inden Sagen bringes for
Dommerne, at faa Klarhed paa, hvad Parterne er enige om og hvad
de er uenige om. Den største Del af Dommernes Tid og deres
meste Skarpsindighed gaar med — ikke til at afgøre, hvorledes
Uenigheden skal løses, men til at udfinde, hvad Parterne er uenige
om. Retterne er belemrede med en Mængde Overflødigheder, og
store Driftsbesparelser er mulige her.

Forinden der gaas over til at skitsere det første Reformskridt,
skal omtales, at i København er Retterne normalt
Femmandsretter o: der dømmes af 5 Dommere i hver Sag, men Reformen
bør medføre, at der gäas over fra Femmandsretter til
Tremandsretter. Dette er i Overensstemmelse med den store Retsreform,
det vil være en betydelig økonomisk Vinding, det vil, som siden
skal ses, uden alt for store Pengeofre muliggøre Lighed mellem
Hovedstad og det øvrige Land, og det vil ikke i nævneværdig
Grad forringe Sikkerheden. Snarere det modsatte, i hvert Fald
i den kriminelle Retspleje. Af og til kan vel 10 Øjne se mere
end 6, men især i den kriminelle Retspleje er det ikke saa meget
den større Indsigt der kræves, som det er den øgede Forsigtighed,
Varsomhed, Samvittighedsfuldhed, kort sagt Ansvarsfølelse, der
tiltrænges. Og det er en given Ting, at det større Antal
ansvarlige kun bidrager til at fortynde Ansvaret og svække
Ansvarsfølelsen. Enhver, der har siddet i en kollegial Ret ved, naar
Spørgsmaalet bliver, om man tør dømme, om man tør gaa med
til at erklære noget for bevist, hvor stor sjælelig Betryggelse det
er at vide, at der er fire andre Dommere, der tør. Men hvis
samtlige fem Dommere kun vovede at gaa med til Dommen paa
den indre Motivering, at der er fire andre Dommere, der vil det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1906/0802.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free