- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 23 (1906) /
800

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Ussing: Successiv Retsreform

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

800

Successiv Retsreform 800

Offenlighed i den kriminelle Retspleje; det trænger vi til i mange
Retninger. Blandt andet vil den overhaandtagende
Forbrydervenlighed, der truer med at forrykke Retsbegreberne i de brede
Lag, herved faa en gavnlig Retleder. For de fleste Forbrydere
er det meget lettere at bevare Martyrglorien, saa længe de selv
og deres Bedrifter holdes tilbage i den nuværende Retsplejes
Halvmørke.

Men dertil kommer, at først naar vi har faaet disse, de klare
Sager, af Vejen, først saa kan vi faa Overblik over, hvad der
kan gøres for de andre Sager, og hvor mange i Antal disse er.

Een Reform kan for øvrigt straks gøres ogsaa i de andre
Sager, i de Sager, hvor den Sigtede ikke bekender. Beskyttelsen
af den Sigtede kræver blandt andet, at han ikke ganske uden
Kontrol af en Enkeltdommer kan holdes i Varetægtsarrest i
ubegrænset Tid. Dette er en Sag, som Assessor Tybjerg har
fremdraget i Krimininalistforeningens Møde 1901. Lad det da
bestemmes samtidig med Oprettelsen af Tremandsretten, at ingen
Sigtet maa holdes i Arrest ud over en Maaned uden
Tremandsrettens Approbation. Det vilde være en stor Vinding for dem,
der maa sidde arresterede ud over en Maaned, om deres Sag da
altid skulde revideres af Tremandsretten, og ogsaa for dem, der
ikke behøver at sidde arresterede saa længe, vilde Reformen
være til Gavn, thi den vilde medføre, at deres Sag paaskyndedes
eller at de løslodes, forinden Maanedens Udløb. Det vilde sætte
Fart i Arbejdet.

Se denne Reform, den hurtige Behandling af
Tilstaaelses-sager ved Tremandsretten og Tremandsrettens Kontrol med
langvarige Arrester, den lader sig let fra København flytte ud
til det øvrige Land. Rundt om i Landet kan Underdommerne
organiseres i Tremandsretter. Landet er lille, Kommunikationerne
gode og Bopæl i Svendborg, Nyborg og Faaborg er i
Virkeligheden nu ikke synderlig besværligere end for 15 Aar siden
Dommernes Bopæl paa Øster-, Vester- og Nørrebro. Ja mange
Steder vil Tremandsretten helt eller delvis kunne sammensættes
af Dommere fra samme By.

Ved Siden af disse Reformer er det nærliggende at begynde
den successive Reform i København med Smaasager og særlig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1906/0804.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free