- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 23 (1906) /
801

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Ussing: Successiv Retsreform

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Successiv Retsreform

801

reformere Proceduren dér, hvor Dommeren sidder eller burde
sidde som Enkeltdommer, altsaa den offentlige Politirets Sager,
de private Politiretssager og de mindre Gældssager, i
Modsætning til alle andre Sager, som nu i København paadømmes af 5
Dommere. Naar Enkeltdommer-Proceduren kommer i Orden efter
moderne Mønster, saa den for Offenligheden præsenterer sig som
en værdig og paalidelig Behandling af Smaasager, saa vil Tilliden
til Enkeltdommer-Institutionen stige baade hos Befolkning og
Lovgiver, og flere og flere Sager vil dels af Parterne dels af
Lovgivningen blive betroet i hans Haand.

Denne Tendens til at udvide Enkeltdommer-Institutionen, den
er i høj Grad moderne; den er samtidig i høj Grad
driftsbe-sparende, og den imødekommer den Trang, der er hos Publikum
til i Smaasager i en Fart at faa Ende paa Tvisten.

Som bekendt er der 3 Ting, man forlanger af en Dom:
1) det skal være en Afgørelse af Tvisten, 2) det skal være en
snarlig Afgørelse og 3) det skal være en rigtig Afgørelse. Men i
hvilken Orden skal disse Fordringer opstilles? Skal Rigtigheden
eller skal Hurtigheden gaa først? Naar Talen er om Smaasager,
vil man her faa et andet Svar af Lægmænd end af Jurister.

Hos enhver Fagmand er der en Tilbøjelighed til at overdrive
Betydningen af hans eget Fag. Jurister vil i Almindelighed svare,
at det aller vigtigste ved en Dom er, at den er rigtig, o: godt
juridisk underbygget; saa maa det gaa med Hurtigheden, som
det kan. Lægmanden vil derimod oftest — notabene i Smaasager
— give det stik modsatte Svar, og et Vidnesbyrd herom er det
Forslag om Voldgift i Kreaturhandelen, som for Tiden behandles
i Rigsdagen. Man har Trang til at komme bort fra de langsomme
Jurister, selv om de dømmer finere, og faa Dom af den gesvindte
Lægmand, selv om Dommen bliver derefter. „Er det smaa
Summer, det gælder," siger Lægmanden, „da fri os først og fremmest
fra den aarelange Procedure, skaf os en dygtig og
samvittighedsfuld Enkeltdommer, en simpel og overskuelig Procedure og lad
det i Guds Navn være nok hermed. Spar de mange Dommere,
den megen Skriftlighed, spar Appellen fra den ene til den anden
Domstol og lad det faa en Ende, selv om Resultatets Sikkerhed
derved skulde lide en Smule, selv om Tilfældigheden kom til at
spille en Smule Rolle."

Og den Jurist, der ikke ser alt for højtidelig paa sin egen

Tilskueren 1906 50

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1906/0805.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free