Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Ussing: Successiv Retsreform
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
804
Successiv Retsreform 804
terne (i Viborg og i København) og derfra til Højesteret, og
heri var der endnu ikke gjort nogen Forandring ved de alt
antydede Reformskridt. Dommene af den nye Enkeltdommer
udenfor København vilde være at appellere som hidtil enten til Viborgs
eller Københavns Overret, og Dommene, afsagte af Københavns
Tremandsretter, vilde gaa lige til Højesteret. Men nu vilde Tiden
være moden for den næste store Reform, nemlig den at slaa
Overretterne i Stykker og bruge Stumperne til at besætte
Tremandsretterne med Landet over. Tremandsretterne uden for
København bestod jo af Formanden, der var fuldt ud Dommer, og
to Nabopolitimestre. Opgaven maa være den at faa Politimestrene
remplacerede af virkelige Dommere. Tremandsretterne maatte da
koncentreres mere end hidtil, reduceres i Antal, for Eksempel
til 5 for hele Landet og besættes med Medlemmerne af de
afskaffede Overretter, og vi var da naaede til den store Retsreforms
„Landsretter", om end i noget større Antal, men med færre
Medlemmer.
Var man naaet saa vidt, saa havde man paa det nærmeste
Institutionerne færdige. Man havde faaet Enhed mellem
Hovedstaden og det øvrige Land. Overalt 1) Enkeltmandsretter med
eller uden Appel til Tremandsretter; 2) Tremandsretter dels til
Paakendtlse af Sager i første Instans, dels som Appeldomstol fra
Enkeltmandsretterne og 3) Højesteret som Appeldomstol fra
Tre-mandsretterne.
Man havde fremdeles faaet fuldt ud opfyldt Grundlovskravet
om Dommere, der ikke tillige er Forvaltnings-Embedsmænd, og
man stod nu for Muligheden af i alle Sager at indføre
Offenlighed, Mundtlighed og Umiddelbarhed efter det store
Retsreform-Forslags Mønster, ligesom man til enhver Tid kunde krone
Udviklingen ved at tilføje Lægdommerinstitutionen, føje
Med-domsmænd til Enmandsdomstolen og Jury til Tremandsretten.
Denne Overgang fra Gammelt til Nyt vilde nu ikke volde
nogen som helst Vanskelighed. Naar Institutionerne først var
skabte, kunde man lade Overgangen foregaa paa én Gang eller
successive. Man kunde, som i Norge, først tage
Kriminalrets-plejen og siden den civile Retspleje. Ja man kunde gaa endnu
mere forsigtig til Værks og begynde med visse Arter af Sager,
hvor en moderne Behandling var mere paatrængende og gavnlig
end i andre Sager.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
