Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stephan Hansen: Marionetter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Marionetter
807
Direktøren optraadte derinde i Skjorteærmer og Benklæder, der
hvert Øjeblik truede med at lade „Tæppet falde"; de lod ham
ikke i Ro under Arbejdet, skønt han snørede det omvundne
brogede Bælte fastere og fastere. Han lagde Scenegulvet med dets
svage Baggrundsstigning; han bandede og tordnede over
Drengen, der skulde række ham Søm — denne stod i stadig stum
Beundring og saa efter Trækisternes Udpakning: Fruen og hans
Kammerater halede den ene legemsstore Marionetdukke frem
efter den anden; Krigere i Jern og Plade havde ligget begravet
i disse Kister mellem Munke, Nonner, Fyrster og disses
Tjenerskab, og fra en gammel Kuffert halede Direktørfruen en mægtig
Dukke frem, hun forklarede Drengene, at dette var Skælmen og
Helten: Gioppino.
Luigi, der langede Søm, glemte ganske sin Pose, mens
Direktørens Hukommelse opfriskedes og dikterede Ordren om et
nyt Søm — ledsaget af en Huskekage. .Luigi maatte saa vende
Ryggen til alt det interessante for at passe sin Dont; han hørte
stadigvæk Fruens venlige Stemme, der meddelte Kammeraterne
Marionetkunstens intimeste Hemmeligheder — ja, de fik endog
Lov at prøve med en af Dukkerne.
Direktøren havde lagt de sidste Fjæle over Scenen, hans
Medhjælper slåp løs af Fangenskabet; men henne ved Kasserne var
de desværre ogsaa færdige nu, Fruen forklarede intet mere, men
stod halvt rystende og skævede efter Manden, der mønstrede de
udpakkede Sager; fra Tourneernes mange Ned- og Udpakninger
kendte hun hver Klud, hver Kulisse og hver Dukke samt deres
Plads; men dog plejede han at kunne finde noget at udsætte.
I Dag nikkede han saa omtrent veltilfreds hen til sin Kone,
der laa sammensunken over en Haandkurv mellem Gulvets meget
Rod; hun rejste sig og vuggede Kurven i sine Arme, rokkede
helt trøstesløst med det lille kantede Hoved, der næsten sad
skjult mellem de opskudte Skuldre og Rygpuklen.
Drengene stod ventende paa Rad, indtil Direktøren sendte
dem bort.
Fruen nikkede saa venligt, syntes de tre Medhjælpere, mens
de paa Vejen drøftede Hankekurvens Indhold.
Hun nynnede, mens hun stadig vuggede sin Kurv; det blege
magre Ansigt var udtryksløst og grumme trist, som havde hun
først i Dag opdaget, at den lille, for hvem hun nynnede, hver-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
