Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stephan Hansen: Marionetter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
814
Marionetter
atlask", Farverne kunde hun paa Fransk, og Gæsterne lod sig i
Flok imponere ved Skænken.
Naar Køkkendøren gik, havde hun øjeblikkelig et
opmuntrende Udraab til den trætte Syerske i Kaminkrogen. Fruen
rettede paa Dragterne; hun følte en underlig stikkende Smerte i det
svage Bryst, og det sved i de trætte Øjne — som hun sad der
foroverbøjet og førte Naalen gennem de brogede Stykker.
De mange Marionetdragter havde aldrig trættet hende, men
disse Kjoler til Anita kunde kvæle hende, næsten tage Livet af
hende. Og efterhaanden som Rygbredderne hæftedes sammen,
og Linningerne faldt rundende til, gik det gennem den lille Frues
Hjerne med sære, spøgelsesagtige Tanker. Hun saa alt ligge som
flad Scene for sit Blik, og Ulykken — Skæbnen, som de kaldte
den — faldt i hendes Skød for fem Aar tilbage ved dette syge
Barns Fødsel.
Mandens Had og Haan maatte hun bære baade for sig og
sin lille; der var blevet saa goldt og øde omkring hende efter
denne ulyksalige Frugtbarhed. Fra ham, der burde have delt
hendes Sorg, mødte hun kun vrede Ord og hadske Blikke, og
Kurvens klynkende Skabning ejede i sin Armod ikke engang et Smil
som Tak for Pleje og Modertrofasthed.
Syarbejdet gik nu og da i Staa, mens Haanden gned noget
fugtigt bort fra de sviende Øjne; og en Tanke, for hvilken hun
gyste, skød Gang paa Gang frem og tilbød Lindring for den lille
i Kurven. Denne sparkede og fraadede, som havde den forstaaet
sin Moder, men vilde værge sig mod hendes Planer. Den
skelede stygt op mod hende med de slukte, matte Øjne; aldrig før
havde Moderen set det magre, gule Ansigt saa hæsligt som i Dag.
Hun dækkede Kurven til og syede videre, stadig med de samme
Afbrydelser: Haanden, der maatte tørre Fugtighed bort fra de
sviende Øjne.
Døren til Skænkestuen gik op, og Anita havde et Nik,
ledsaget af et velvalgt Udraab, til sin lille Syerske paa Ovnbænken;
hele Skænkestuen lo, hørte Fruen. Anitas Stemme trængte
gennem Latteren med en ny Bemærkning, der falbød „en puklet
Hustru med trekvart Barn" til Skænkestuens ugifte Gæster.
Fruen førte sin Naal rask og sikkert, hendes Øjne var ganske
fri for Taarer nu; i en Fart fæstnede hun Garnender og slog
Knuder paa de løse Traade, det var, som vilde hun indhente
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
