- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 23 (1906) /
817

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Henrichsen: J. Nellemann

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

J. NELLEMANN

aar man var ung Student og havde hørt Brandes
Forelæsninger om Reaktionen i Frankrig, og saa
paa Gaden mødte Nellemann, ogsaa inden han
var bleven gammel og syg, med hans ludende
Hoved, Blikket mod Jorden, Armene stift udstrakte
nedad i Korsstilling, et graat Tørklæde om Halsen,
Paraplyen under Armen og et Par kæmpestore Galoscher paa
Fødderne, kunde man ved Synet af denne sære, lyssky
Skikkelse ikke lade være med at tænke for sig selv: En
Obskur-antist!

Han bar sig i hvert Fald helt anderledes end Mændene fra
vor politiske Guldalder, i hvis Frihedstid hans Ungdom dog var
faldet. Han blev født i samme Aar som Stænderforordningen og
blev Student i 5te Juni-Grundlovens Aar. Men han synes i mange
Henseender at have udviklet sig som en Modsætning til sin Tid.
Dens Naivitet har ægget ham op til en fuldblods Skeptiker. Dens
hostrupske Studentertype med sit temmeligt tynde Udstyr af
positiv Kundskab og Studium og skandinavisk begrænsede Horisont
har ikke tilfredsstillet de strænge Fordringer, han har stillet til
sin egen videnskabelige Udvikling. Som en gammelklog,
lærdoms-tynget Yngling har han siddet bag sit Studerekammers Rude og
ladet Studenternes naive Sangertog drage forbi, og medens
graa-nede Professorer blev foryngede af Illusionernes Rus, har denne
tyveaarige beholdt sit Hoved koldt og sit Hjærte tørt. Ogsaa
hans Stil som Skribent og Taler, ja hele hans Væsens Stil med
dens gennemførte Jævnhed og spartanske Afholdenhed fra alt
litterært Udstyr synes fra Ungdommen af uddannet med en bevidst

Tilskueren 1906 51

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1906/0821.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free