- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 23 (1906) /
851

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arthur Christensen: Politiske Tilstande i det moderne Persien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Politiske Tilstande i det moderne Persien

851

En Række kongelige Dekreter indskærpede
Provinsguvernørerne ikke at krænke Undersaatternes personlige Frihed, men
derimod at beskytte og fremme Handel og Industri; andre Edikter
tog Sigte paa et forbedret Lægetilsyn, stræng Gennemførelse af
Vaccineringen o. s. v. — altsammen omtrent lige virkningsløst.
Schahen er jo selv paa mange Maader bundet ved
Mudakhil-væsenet, Provinsguvernørerne, der mest er Prinser af det
frugtbare kongelige Hus, har liden Sans for Forbedringer, navnlig tiaar
disse vil gøre Skaar i deres egne Indtægter, og Gejstligheden har
gennemgaaende mødt alle nye Indretninger med Mistro og
fanatisk Uforstand. Den gejstlige Stand er gennemsyret af en lignende
Korruption som de verdslige Øvrigheder; men det mindre gode
Forhold mellem disse to Magtfaktorer har dog for Befolkningen
haft den heldige Følge, at den ofte hos den ene Part kunde finde
nogen Beskyttelse mod den anden Parts Overgreb.

I dette Øde af spildte Kræfter er der dog enkelte Lyspunkter.
De af Nasreddin oprettede Højskoler, hvor Videnskab og Teknik
doceredes af evropæiske Lærere, har haft Bestand og endog
formeret sig. Den nu regerende Schah Muzaffereddin er gaaet videre
paa samme Bane; han har ladet unge Persere sende til de
evropæiske Hovedstæder paa Statens Bekostning for at studere.
Ellers er det sjældent, at Persere selv sender deres Børn til
Evropa; dertil er Gejstlighedens Indflydelse endnu for stærk, og
selv om hjemvendende Studenter fra Paris eller Wien er blevne
kendeligt paavirkede af den evropæiske Aand, anser de det endnu
for raadeligst ved Ankomsten til den persiske Grænse at kaste
den evropæiske Dragt, trække i Lammeskindshuen og demonstrere
deres schiitiske Rettroenhed, der hos Perserne træder i
Patriotismens Sted.

Den rette Vej til Landets Reformering vilde utvivlsomt være
en foreløbig systematisk Ansættelse af dygtige Evropæere i
forskellige vigtige Dele af Administrationen, og vel at mærke helt op
til den øverste Ledelse. Saaledes er Toldvæsenet kommet i en
god Gænge, idet det for faa Aar siden er blevet overdraget til
Belgiere. Naar derimod Overledelsen er i Hænderne paa persiske
Bureaukrater, staar evropæiske Inspektører og Administratorer
magtesløse og trækker sig derfor tilbage den ene efter den anden.
Et Vidnesbyrd herom er den møjsommelige Udvikling, som
Postvæsenet har gennemgaaet i Persien siden den første, sørgelige

53*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1906/0855.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free