Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Beckett: Den norske Kunstudstilling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
861 Den norske Kunst-Udstilling
styrter Kunstneren sig som en Løve over Stofferne, uden at
tage synderligt Hensyn til Luften som Formidler. Der er ofte
noget luftløst i hans Billeder, saa Genstandene staar noget haardt
mod hinanden og Billedet som Helhed virker en Smule raat
Den bekendte Fremstilling af en forslidt Arbejderkone, der
formanende tager sin letsindige Datter om Armen, er baade et
Eksempel paa Krohgs overvældende Stoflighed og hans Kunsts
Luftløshed.
Enkeltstudien er Grundlaget for Krohgs faste og mandige
Kunst. Ved Hjælp af Enkeltstudier bygger han sine figurrige
Billeder op, og man kan, om man vil, atter dele dem i deres
Enkeltheder. Det gælder f. Eks. om det store, elskværdige
Billede „I Ballien", hvoraf der uden Vanskelighed kunde gøres et
Par fortræffelige Billeder. Saa langt som Studien kan bære, saa
langt naar Krohg i sin Kunst, men heller ikke videre. Den
hellige Enfold, der er tilstræbt i Holdningen af den hvidhaarede og
sortklædte „Faster", ser en Smule tillavet ud, og den
honninggule Farve i Haar og Ansigt er tæt. op ad det vamle. I det
sidste Tiaar har Kunstneren i sine Portræter tilstræbt noget
livfuldt paa Bekostning af Enkelthedernes Gennemførelse. Men den
Fare, der stedse har truet ham — nemlig et Stænk af det
vulgære i Farven og ogsaa i Opfattelsen — er da, navnlig i et Par
Kvindeportræter, traadt hans Kunst betænkelig nær.
Alt, hvad der ikke er givet Krogh som Kunstner, finder man
hos Edvard Munch. Hans Farver jubler og klager; hans Billeder
slaar ikke ved deres Sanddruhed, men griber ved
Farvestemningens Magt; hans Kunst har det dybe Perspektiv, han løfter sig
højt over Dagliglivet. Ogsaa han har malet et Billede af et sygt
Barn. Krohgs lille Pige er sat til Rette for at afbildes, og gengivet
saa vidt som et skarpt Øje og en dygtig Haand formaar. Hos
Munch er det en Farvefantasi i rødgyldent, hvidt og blaasort;
og det er en Sjæl, der forklaret løftes ud af Tilværelsens Tynge
og et Menneske, der bøjes mod Jorden. Kummer og Forjættelse,
Mørke og Lys, de to Magter der behersker Malerkunsten, som
de behersker Tilværelsen, har i dette Billede faaet det aandigste,
skønneste Symbol.
Dog det mest gribende Billede paa Udstillingen er Munchs
„Vaar". De svulmende Linier i Gardinet, der bevæges af
For-aarsvinden, Bordtæppets robuste Former og den ældre Kones
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
