Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Holger Pedersen: To danske Sprogforskere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
873 To danske Sprogforskere
er oprindelig eri Sammensætning med „sig". Men hvad der
saaledes er skabt af nyt, er mindre end, hvad der er tabt af
gammelt. I det hele taget kan vi altsaa i den historiske Tid
konstatere en Bevægelse fremad mod et simplere Formsystem. Jespersen
antager, at den samme Bevægelse ogsaa bestandig har fundet
Sted i forhistoriske Tider; jo længere vi tænker os tilbage i
Tiden, des mere indviklet og sammenfiltret maa vi altsaa tænke
os, at Sproget har været. Og gaar vi tilstrækkelig langt tilbage,
maa vi naa til en Sprogtilstand, hvor der overhovedet ikke gaves
enkelte Ord, men kun en uanalyserbar Mellemting mellem
Nattergalesang og Kattemusik (sml. Tilskueren Okt. 92). Dette er
Oprindelsen til Sproget. — Indenfor denne Ramme indeholder
Jespersens Bog en Rigdom af skarpsindige Iagttagelser, slaaende
Bemærkninger, friske Synsmaader; den har udøvet stor
Indflydelse, er blevet meget læst og vedbliver endnu efter 12 Aars
Forløb at spille en stor Rolle hjemme og ude, bl. a. ogsaa i
Tyskland. Ikke desto mindre er Jespersens sprogfilosofiske
System altfor brøstfældigt til at undgaa den Skæbne, som saa mange
Systemer har haft: at styrte sammen. Det staar og falder med
den Sætning, at Udviklingen i Sproget bestandig følger en og
samme Retning: fra sammenfiltrede Sætninger mod isolerede
Ord. Det er nu ganske rigtigt, at Tab af Bøjningsformer i den
historiske Tid spiller en større Rolle end Sammenfiltring af
selvstændige Ord til uopløselige Bøjningsformer. Men begge Processer
forekommer, og intet hindrer os i at antage, at de i ældre
Perioder mere end nu kan have holdt hinanden Stangen, eller at
Sammenfiltringen endogsaa til Tider kan have haft et stærkt
Overtag. Der er ikke Tvivl om, at de forskellige Folkeslags
forskellige Psykologi kan sætte sit Mærke paa Sprogets ydre Form;
men ogsaa de forskellige Tidsaldre har hver sin forskellige
Psykologi, og saa meget kan denne Forskel nok have at betyde, at
Processer, der er ret hyppige nutildags, kan have været endnu
langt hyppigere tidligere. I saa Fald kan man godt holde fast
ved den paa Forhaand sandsynlige Antagelse, at Sproget er
begyndt med isolerede Ord uden Bøjning. Hvad vore allerfjerneste
Forfædre har præsteret i Retning af højere Kattemusik, kan have
været en Gymnastik for Taleorganerne og Forskole for Sproget,
men ikke selve den Kærne, hvoraf Sproget har udviklet sig.
Der er intet paafaldende i, at Sproget er begyndt med en Til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
