Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Holger Pedersen: To danske Sprogforskere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
877 To danske Sprogforskere
af Interesse med Hensyn til fransk Udtale; for at nævne et Ord
med ai skal jeg anføre, at fr. plaider hedder plaiihel.
Man aner naturligvis let, at den store Variation i
Behandlingen af det latinske a i Fransk afhænger af Lydens
forskellige Stilling: i oprindelig lukket Stavelse (arbre, fait med i
opstaaet af c; ail, udgaaet fra *aljum, og med il som unøjagtig
Betegnelse for et mouilleret l, der nu er blevet til j) eller i
oprindelig aaben Stavelse (tel, mer, pré), foran n eller m (aime,
faim) eller efter c (chien), i betonet Stavelse (som de hidtil
nævnede Eksempler) eller i ubetonet Stavelse (amour, avoir,
chemise). Enhver kan med Lethed opsøge Reglernes
Enkeltheder (og endnu andre Behandlinger af Lyden) i Nyrops Bog.
Men har man mærket sig Reglerne, vil man let falde over en
Række tilsyneladende Undtagelser. Da a bliver bevaret i ubetonet
Stavelse (amour), skulde man vente, at f. Eks. Infinitiven til
aime havde heddet amer. Men her har der fundet en
Analogidannelse Sted; under Indflydelse af aime og de andre betonede
Former har man indført ai ogsaa i ubetonet Stilling og derved
ophævet en Uregelmæssighed i Bøjningen. Saadanne
Analogidannelser finder massevis Sted i alle Sprog og bidrager
overmaade meget til at fordunkle Lydlovene. Men andre
Omstændigheder støder til. Lat. campus er paa Fransk blevet til champ,
ved Siden heraf findes imidlertid camp. Dette er et Laaneord
fra Italiensk, optaget efter den oldfranske Periodes Slutning.
Optagelsen af Laaneord er en regelmæssig Faktor i Sproglivet
overalt i Verden, og det er ikke altid let at vide paa Forhaand,
hvilke Ord der er laante. Ogsaa dette gør Erkendelsen af
Lydlovene vanskeligere. Saasnart et Sprog bliver skrevet, vil endelig
Retskrivningen begynde at øve Indflydelse paa Talen.
Retskrivningen vil aldrig kunne forandre sig i Takt med Udtalen, men
vil ofte gennem lange Aarhundreder fastholde Mindet om en
forlængst opgiven Lydform. Vi skriver Fader, Moder, skønt vi
udtaler Far, Mor. En saadan Skriveform kan trænge ind i
Udtalen; men derved kommer det ofte an paa, i hvilke Sfærer
Ordene hyppigst forekommer; vi har vænnet os til at udtale
bogstavret ved højtidelige Ord som faderlig, Modersmaal, men
ikke ved det dagligdags Fader, Moder. Dertil kommer, at
Retskrivningen ofte bliver Genstand for Forkludring efter
etymologiske Skolemesterteorier: man forandrer vaske til vadske, fordi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
