Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Holger Pedersen: To danske Sprogforskere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
880
To danske Sprogforskere
(Hikke, Hoste, Nysen o. s. v.), opviser netop ,ikke nogen
historisk Udvikling.
Andre har brugt et klarere, men ogsaa urigtigere Udtryk og
paastaaet, at Lydlovene skyldes Forandringer i Taleorganerne.
Men skulde hele den brogede Mængde af Lydovergange skyldes
saadanne Aarsager, maatte Taleorganerne i Sandhed være i
Besiddelse af en ganske proteusagtig Foranderlighed, som vi ellers
ikke ved noget om (vi kan ganske roligt se bort fra enkelte vilde
Folkeslags’ Ringe gennem Læber og Næse; det Forhold kan
under alle Omstændigheder ikke forklare vore Lydovergange).
Og det vilde ikke være Smaaforandringer, man maatte antage. For
at forklare den hyppige Overgang fra s til h (i Græsk og andre
Steder) kunde man næppe nøjes med mindre end den Antagelse,
at flere Generationer ganske havde manglet Fortænder. Men selv
hermed kom man i Knibe; thi s er f. Eks. i Græsk blevet
bevaret i visse Stillinger. Og Fortænderne maatte under alle
Omstændigheder hurtig være komne tilstede igen samtidig med, at
andre Dele af Munden tog Skade; thi en Række k- og t- Lyd
er i bestemte Stillinger i Græsk blevet til et s, som har holdt
sig fortræffeligt. Det kunde skyldes en vis Stivhed i Læberne, at
w er gaaet over til v i Dansk (undtagen i Jydsk); men
Stivheden maatte næsten øjeblikkelig være forsvundet igen, siden g,
k og det gamle v (der oprindelig skreves med Tegnet f) er gaaet
over til w i Ord som Lov, Savn, Hav. Overhovedet er det
trods alle Lydovergange i det væsentlige stadigvæk de samme
Lyd, der bruges i Sprogene; hvad der tabes paa een Maade
kommer igen paa en anden Maade. Der er maaske ikke
fuldstændig Tale om en March paa Stedet; de civiliserede Sprog er
maaske een Gang for alle blevet af med visse vanskelige
Strubelyd eller Smaskelyd. Men Grunden er i saa Fald ikke nogen
Forandring i Taleorganerne; thi vi kan stadigvæk meget vel
udtale selv de mest hottentottiske Lyd, om vi end kun bruger dem
som Interjektioner eller Signaler til Dyr.
Atter andre har ment, at de geografiske eller klimatiske
Forhold kunde være Aarsag til Lydforandringerne. F. Eks. skulde
det hurtigere og kraftigere Aandedræt under Bjærgvandringer
kunne forandre Bjærgboernes Udtale. Men det gælder endnu,
hvad Nyrop sagde for 20 Aar siden, at der slet intet Materiale
foreligger til Støtte for denne Hypothese. Og desuden vedbliver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
