Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Henrichsen: Herman Trier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
892
H. Trier
Intelligensens Finhed, Skarphed og Dybde i Beslag. Som
Politiker er han paa samme Maade ved at holde sig til det belærende
gaaet uden om Politikens egenüige Element: Tilskyndelsen til
Handling, Udløsningen af Kraft og Energi, Gennemførelsen af bestemte,
koncentrerede Formaal. Han har ikke helt haft
Videnskabsmandens eller Forfatterens fine Hud, men heller ikke helt
Politikerens grove Hud.
Men hvad hans Virken saaledes mangler i Sluttethed, har den
til Gengæld i Bredde. Hele hans Udvikling, fra han i 70erne
begynder at skrive i „det 19de Aarh." til han 10 Aar senere
vælges ind i Folketinget for tilsidst at være den selvskrevne Mand
til de mest repræsentative Poster i Landet, bestaar deri, at han
lægger sig ud. Ogsaa i hans Forfatterskab kommer denne
Udvikling frem. Han begyndte med Tidens staaende Emner, om Latin
og Græsk, om Religion og Skole, men i hans seneste Periode
er de særlige Skolespørgsmaal gledet tilside for bredtskaarne
folkelige Emner. Paa samme Maade som Grundtvig fra den
religiøse Kamp og Strid med Teologer naaede ud til den
folkelige Undervisning og derfra til Politiken, er Triers Udvikling
gaaet fra den doktrinære Pædagogs Stade og Kamp med andre
Pædagoger til Arbejderundervisningen og derfra til Politiken. Hvad
Personlighed og Natur angaar er Trier nærmest Grundtvigs
Modsætning, men han har haft gode Betingelser for at forstaa
Grundtvigs Udvikling. Den Afhandling, han har skrevet om Grundtvig,
udmærker sig derfor ogsaa netop ved at give en fuldkommen
klar, for Grundtvigianere og Ikke-Grundtvigianere lige lærerig
Oversigt over dette mærkelige Livs Udviklingsgang.
Det er aabenbart et vigtigt Øjeblik i Triers Liv, da han
grundlægger Studentersamfundets Arbejderundervisning. Vel var den en
fuldstændig Modsætning til Grundtvigs Folkehøjskole, men i sin
kulturelle Virkning, som et Middel til at gøre Arbejderstandens
Tilværelse mindre materialistisk, til at indgive den Respekt for
Kundskab og Kundskabens Bærere og udvide dens Horisont, er
den dog en pædagogisk Slægtning af Grundtvigs Tanke. Den
Betydning, Grundtvigianernes „Aand" og „Løftelse" fik for
Bøndernes Udvikling, fik Studentersamfundets Paakaldelse af „Viden*
skaben" for Arbejdernes. Hvis Afholdssagen har vundet Indgang
blandt Arbejderne, er det sket ved Lægevidenskabens Argumenter.
Hvis det lykkes at skabe en Tradition i Socialdemokratiet, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>