Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Henrichsen: Herman Trier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
896
H. Trier
den jævneste Lægmand kunde føie, at den var skrevet for ham.
Men naar man derpaa gennemgaar det Synderegister, Trier
hen-tede fra de Lovforslag, der i det Aar var forelagt af
Regeringen, og endnu mere naar man undersøger Sprogudvalgets
senere Virksomhed, har man en stærk Fornemmelse af, at med
det grammatikalske Pindehuggeri, hvorpaa Forbedringerne hvilef,
er Sagen aldeles ikke løst. Dette Forsøg paa at lade Lovene tale
et Sprog, som Madvigs Hjerte vilde glæde sig ved, er netop
ikke et Forsøg i demokratisk Aand. Den grammatikalske Side
er dog den, der er Lægmanden mest uvedkommende. Om der
staar „anses forbudt", eller „anses for forbudt" eller „anses som
forbudt" eller „anses for at være forbudt", for at drage et aF
Eksperimenterne fra den Trierske Smeltedigel frem, er dog et
Pedanteri for alle undtagen for Filologen. Derimod er saadanne
Taabeligheder som at i Loven om Jærnbanetakster en Billet
kaldes for „Rejsehjemmel" eller i Postloven et Frimærke for
„Frigørelsesmiddel" gode Eksempler paa, hvad Lugekniven burde
skære løs paa. Her er et Omraade, hvor Lovsproget under
Indflydelse af den juridiske Videnskab Dag for Dag bliver mere
og mere utilgængeligt for Lægmanden. Det er netop omvendt
ad Vejen fra det abstrakte til det konkrete, at Redningen
for Lovsproget ligger. Man maa for sit Øje se den Ting eller
det Forhold, hvorom Lovens Regel er givet. Og Lovens Tekst
maa være ikke et dødt Bogstav men et levende Ord, et
mundtligt Mæle, der taler ligesaa godt til Øret som til Tanken.
Derfor trænger Udvalget til. Lovenes sproglige Affattelse til en anden
Sprogmester ved Siden af Trier Grammaticus.
4.
Da Trier første Gang stillede sig til Folketinget, brugte han
den Vending: Det er ikke som Politiker, men som Borger jeg
stiller mig.
Denne Sætning har været ledende for Trier som
Rigsdagsmand. Han har ikke hørt til „Bjærget" men til „Gironden".
Ganske vist har der ikke i det danske Folketing været en
saadan Kamp paa Liv og Død mellem Bjærget og Gironden som i
dét franske Konvent. Udadtil har vel endog de danske
Giron-diner gjort fælles Sag med Jakobinerne, men der har dog i Stil-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
