Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Just Bing: En Ibsen-Studie (Fruen fra. Havet)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Ibsen-Studie
905
holm er en ganske anden Skikkelse end Edwin, — læg for øvrigt
Mærke til den karakteristiske Detalje, at Overlærertitlen er
fælles for dem begge.
Den Omdannelsesproces, som Emnet har gennemgaaet i
Ibsens Fantasi, skal jeg i det følgende belyse.
II
Heyses „Kinder der Welt" udkom 1873 og Ibsens „Fruen fra
Havet" 1888. Det Emne, Ibsen har fundet hos Heyse, er derfor
bemærket, glemt eller skudt til Side og dukket op igen i
Erindringen1). Den 5te Bogs Gensyns-Episode hører imidlertid til
Bogens mindre vellykkede Partier. Hvad har da bragt Henrik
Ibsen til at fæste sig ved den? •
Han havde sluttet sit Ungdomsværk „Kærlighedens Komedie"
paa en Maade, der svarede til Udgangen af den tidligere Del af
„Kinder der Welt". Guldstads Ægteskab med Svanhild svarer til
Dels til Toinettes Ægteskab med Greven. Og Slutningen var
blevet stærkt kritiseret; baade Publikum og Kritik havde spurgt
— og har siden efter spurgt saa tit: Hvad saa? Her havde
Heyse forsøgt at besvare et saadant: Hvad saa? Det kan da
tænkes, at Mindet om Slutningen af „Kærlighedens Komedie" har
givet Ibsen Interesse for Heyses Efterpaa-Historie.
Men først og fremmest er Ibsens Sans for det paradokse
sikkert blevet fængslet af den ejendommelige Idé, at Ægtemanden
som Nødhjælp tilkalder den fordums elskede. At en Ægtemand
tillader et Møde mellem sin Hustru og hendes gamle Elsker,
findes der mange Eksempler paa i Verdenslitteraturen — det mest
bekendte vistnok i Rousseaus „La nouvelle Héloise" —; men at
anvende Elskeren som Kur mod Hustruens spirende
Sindssygdom er vistnok Heyses egen Opfindelse. Derpaa tyder Grevens
ovenanførte Ord om, at dette Skridt er saa rent usædvanligt, og
fremfor alt tyder det derpaa, at Heyse ikke konsekvent har
kunnet gennemføre Grevens Karakter i Overensstemmelse med
dette hans selvopofrende Skridt. Netop heri er denne Episode
i Heyses Roman først og fremmest mislykket.
’) At Ibsen har læst .Kinder der Welt* I 1870-Aarene, er vel utvivlsomt. Hin omtaler I Brev
fra 1875 til G. Brandes dennes Kritik af Bogen (Breve II 25). Siden har han under det torate
Münchener-Ophold været Omgangsven af Heyse. Om han har læst Bogen om Igen noget før 1888,
kan jeg Ikke alge noget om.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
