- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 23 (1906) /
908

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Just Bing: En Ibsen-Studie (Fruen fra. Havet)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

908

En Ibsen-Studie

Sindets kampvundne Adel, kommer det ikke til at tegne sig som
Billedet af Naturmagt mod Aandsmagt, men som Kampen
mellem to forskellige Moraler. Og her kan Ibsen ligetil følge Traaden
af de Ideer, som netop i denne Tid er oppe hos ham.

I „Rosmersholm" var det den nye Rebekka, skabt af det
Ros-merske Livssyn, som havde overvundet den gamle Rebekka, med
den modige fribaarne Vilje. Her i „Fruen fra Havet" er der af
disse to modsatte Udviklingsstadier blevet to modsatte
Menneskeskikkelser. Den Fremmede bliver den gamle Rebekka; han faar
hendes hensynsløse Fasthed i Handlingen og hendes urokkelige
Selvtillid; han ved, Ellida er gift, men det er ingen Hindring, hun
hører alligevel ham til, han kommer,, og hun skal følge ham. Han
stoler ene og alene paa sin Magt over hendes Sind; Løftet binder
ikke, hun skal følge frivillig, men han ved, at hun hører ham til.
Akkurat som Rebekka vidste, at hun vilde faa Magt over Rosmer,
saa hun trygt kunde sige det paa Forhaand, at det vilde gaa slig.
Fra Rebekka arver Den Fremmede ogsaa det nordlandske i sit
Væsen og sit Finneblod. Han hører ligesom til en anden Race
end de andre Mennesker, han er runden af Trolddomsfolket. Og
i denne sin Frihed, sin absolute Hensynsløshed og Angerløshed,
kommer han til at blive i Slægt med det aabne vilde Hav; han
taler med hende om Havet, og han vier hende til sig gennem
Havet, idet han kaster Nøglehanken med Ringene ud i det.
Saaledes bliver han paa en Gang en Moraltype og et Naturvæsen;
der er dæmonisk Mystik i hans Sammenhæng med Naturen; der
er noget moralsk dæmonisk i hans stejle Vilje, som er helt
hinsides godt og ondt. Saaledes vokser han op til at blive den store
Resignations store Modvægts-Skikkelse.

Det kan vistnok her synes mange, at Forskellen mellem „Fruen
fra Havet" og Episoden i „Kinder der Welt" er saa overvældende,
at selv om de nævnte ydre Ligheder er til Stede, kan der dog
vanskelig være Tale om, at der er nogen Sammenhæng mellem
de to Værker. Ja, der er vel ogsaa dem, der kan finde noget
stødende i den Tanke, at Ibsens Værk skulde hvile paa et „Laan"
fra Heyse. Til de sidste er der at svare, at lige saa lidt som det
kan blive nogen Fortjeneste af en Forfatter, at han ikke har læst
et Værk, ligesaa lidt kan det være nogen Fortjeneste, at han ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1906/0912.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free