Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Just Bing: En Ibsen-Studie (Fruen fra. Havet)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Ibsen-Studie
909
har modtaget noget Indtryk derfra. Og det er ikke saadan, som
det findes hos Heyse, men saadan som det er blevet udformet i
„Fruen fra Havet", at Emnet er blevet en „ægte Ibsen". Hvad
angaar Forskelligheden mellem de to Værker, da er det jo netop
et Særtræk ved Ibsens Genialitet, at han tumler saa længe med
Ord, Ting, Forhold og Personer, at man ser dem med andre
Øjne end man først gjorde, at man aner i dem en ny og dybere
Betydning, at man opdager en ny Kilde til deres
Ejendommeligheder. Overalt vil man hos Ibsen møde denne
„Fortolknings-genialitet", der faar Ord, Ting, Handlinger til at forvandle sig for
vore Øjne. Det er derfor naturligt, naar Ibsen har optaget Stof
andet Steds fra, at det hos ham maa genfindes i en fuldstændig
forvandlet Skikkelse.
Endelig kan der findes dem, som anser det for anmassende,
at en Forsker søger at trænge sig ind i en Digters Fantasi og
mener sig at finde den Vej, hvorefter dens Arbejde er gaaet frem.
Digterfantasien er jo det frieste af alt, hvordan kan man tænke
at kunne eftervise nogen Lov for dens Arbejde? — Vistnok er
Fantasien fri, men ikke saa, at den er uden Sammenhæng med en
Mands øvrige Aandsliv, hans Livsanskuelse, hans Syn paa Verden
og Mennesker, hans Sympatier og Antipatier, hans Smag o. s. v.
Forsaavidt man anerkender nogen Lov for Menneskets Aandsliv
i det hele — altsaa forsaavidt man anerkender nogen Mulighed
for at skrive en Menneskeaandens Historie — maa man ogsaa
anse Fantasien for lovbestemt. Og hvis man stiller sig den
Opgave at finde Rede paa et Digterværks Udvikling, maa man
nødvendigvis efterspore Fantasiens Arbejde hos Forfatteren. Thi et
Digterværks Historie vil kun sige det samme som en
Digterfantasis Arbejde i dets Fremgang. Derfor bliver Forfatterbiografi
og Kritik kun Litteraturhistoriens Udenværker. Dens centrale
Opgave, saasandt som den vil skildre Litteraturens indre Udvikling,
bliver til syvende og sidst Fantasiens Historie.
Just Bing.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
