- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 23 (1906) /
916

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M. Kirkegaard: Moderne Teologi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

916

Moderne Teologi

At Teologerne saavidt muligt holdt alle nye Synspunkter ude og
i saa ringe Grad var med i det almindelige Fremkridt, kunde i og
for sig blive deres egen Sag. Men Ulykken var, at med Agtelsen
for den teologiske Behandling af de religiøse Spørgsmaal svandt
ogsaa Agtelsen for selve det religiøse Liv, der for tænkende
Mennesker bestandig mere og mere kom til at staa som et tilbagelagt
Stadium og en Hindring for alt Fremskridt. De store Resultater paa
det videnkabelige Omraade berusede Sindene; man fandt i
Videnskaben en ny Religion, ved hvis Hjælp man haabede at trænge ind i
Mikrokosmens og Makrokosmens Hemmeligheder og at naa til den
Skuen af Sandheden, som man forgæves havde søgt hos de gamle
Religioner. Man troede nu at være sikret mod større Skuffelser;
det var jo paa Erfaringens og Eksperimenternes sikre Grund,
man byggede. Efterhaanden som Tiden gik, fandt der imidlertid
ogaa her et Tilbageslag Sted. De Videnskabsmænd og Tænkere,
som trængte dybest til Bunds i Tingene, kunde ikke undgaa at
blive opmærksomme paa det usikre og hypotetiske i Videnskabens
Principper og Postulater. De fandt, at alt, hvad vi kan sige om de
videnskabelige Metoder, reducerer sig til, at vi ingen bedre har,
og at de i hvert Tilfælde hidtil har været os et godt
Hjælpemiddel til at indrette os praktisk og bekvemt i Livet, men at vi
ikke har nogen som helst Sikkerhed for, at det er et nogenlunde
sandt og paalideligt Billede af Tilværelsen, vi faar gennem dem.

Man naaede saaledes til at indse, at Videnskaben ikke egner
sig til at træde i de gamle Religioners Sted. Men dernæst meldte
sig det Spørgsmaal, om det overhovedet er rigtigt at bedømme
disse Religioner udelukkende efter deres Forhold til det
intellektuelle Aandsliv. Ved en saadan Bedømmelse maa man naturligvis
ikke gaa til de laveste Former for Religion men til dens
ypperste Repræsentanter, og jo mere man gør det, des stærkere Indtryk
vil man faa af en ualmindelig Aandsmagt. Det er jo desværre kun
saa faa uden for de vaktes og de troendes Kreds, der gør sig den
Ulejlighed at gaa til selve de religiøse Kildeskrifter, til Salmerne
og Profeterne, Lignelserne og Johannesevangeliet; det er kun faa,
som har nogen Forestilling om den digteriske Skønhed, den friske
Originalitet og Umiddelbarhed, som præger disse Skrifter, den
etiske Højhed og religiøse Idealitet, som aander ud af dem, og
som ogsaa udmærker de store religiøse Personligheder efter Kristi
Tid, en Augustinus, en Frants af Assisi, en Pascal osv. Man kan

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1906/0920.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free