Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M. Kirkegaard: Moderne Teologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Moderne Teologi
921
stendommens Stilling i det moderne Aandsliv. Blandt hans
Tilhængere i Tyskland maa særlig nævnes Wilhelm Hermann og
den berømte Dogmehistoriker Adolph Harnack, hvis Bog om
Kristendommens Væsen ogsaa er oversat paa Dansk. Det er
sikkert ogsaa Ritschls Tanker, som har øvet Indflydelse paa den
norske Præst Th. Klaveness, hvis ihærdige og begejstrede
Arbejde for en mere moderne Forkyndelsesmaade ogsaa her i
Landet har vakt fortjent Opmærksomhed. Paa Kirkemødet i Lund
for nogle Aar siden, hvor baade skandinaviske og tyske
Teologer var til Stede, vandt hans Opfattelse imidlertid ikke særlig
stærk Tilslutning, og der har i det hele været temmelig stille
her hjemme om dette Spørgsmaal. Man har selvfølgelig i
teologiske Kredse og blandt andre interesserede fulgt det med mere
eller mindre Opmærksomhed, men det har ikke været i Stand
til at vække Røre eller sætte Sindene i Bevægelse. De hjemlige
Teologer, som slutter sig til Ritschls Opfattelse, har forholdt sig
temmelig rolige. Lie. F. C. Krarup udgav 1894 en Etik, i hvilken
han med Dygtighed gennemførte Vurderingssynspunktet. Den
vandt ogsaa en hel Del Anerkendelse, men nogen videregaaende
Diskussion gav den ikke Anledning til. Nu har samme Forfatter
imidlertid udgivet en Religionsfilosofi (1905) i samme Aand, og
det kunde jo være, at dette Arbejde kunde komme til at øve en
stærkere Indflydelse paa den teologiske Tænkning her i Landet.
Da det er den første Religionsfilosofi, som er fremkommet her
hjemme fra kirkelig Side, og da Behandlingen giver et godt
Indblik i Vurderingsteologiens Metode, ligesom det i sig selv er et
dygtigt og interessant Arbejde, saa skal vi her skænke den en
nærmere Omtale.
Lie. Krarups Religionsfilosofi adskiller sig fra mange andre
moderne Arbejder af samme Art — bl. a. ogsaa Professor
Høffdings — ved det ringe Hensyn, der tages til de nyere
religionshistoriske og religionspsykologiske Undersøgelser. Han mener,
at det er et mindre væsentligt Spørgsmaal, hvorledes Religionen
er opstaaet; det kommer ikke an paa, hvilke Motiver der engang
i en fjern Fortid har ført Menneskene til at danne Religion, men
der spørges om, hvilke Motiver det er, som den Dag i Dag fører
Menneskene til Religionen og giver den Værdi for os, en
Betragtning, som han iøvrigt ogsaa overfører paa det
erkendelsesteoretiske og det etiske Problem. — Man maa indrømme, at hvis vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
