Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vald. Vedel: Bjørnsons „Mary“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BJØRNSONS „MARY
et var egentlig, da „Leonarda" udkom — det er
nu over 25 Aar siden —, at det første Gang
mærkedes, hvilken sælsom ny Skønhed eller ny
Sandhed Digteren var ude efter at fange ind med
sin Kunst. Alt det, den Molbechske Kritik straks
fik ondt af, og gav ondt af sig for: lige fra
Leo-nardas „Det, du har sagt mig idag, er det højeste, jeg har levet.
Men at du nu gaar tavs bort, er mere end alt du har sagt" lige
til hele Tegningen af de to Kvinders Kamp om Hagbart — alt
dette føltes af dem, der var yngst og modtageligst, som ny,
overraskende Maader at gribe Livets Ugribelighed paa, nye
Kunst-formler at sætte Livets mangestemmige Summen i Musik efter.
I de Retninger, „Leonarda" viste ud i, har Digteren i sine
senere Bøger — „Over Evne", „Paa Guds Veje", „Povl Lange
og Thora Parsbjerg", „Nye Fortællinger" — udformet stadig
videre"sin særegne Maade at fornemme den levende Virkelighed,
sin særegne Maade at oversætte den paa Papiret. Og ægte
Bjørn-sonsk er ogsaa den nylig udkomne Bog „Mary" — i sin Stil, i sine
undervejs Skildringer og i hele sin Opfattelse af Mennesker og
Menneskeskæbner.
Saa grej og paagaaende, saa frisk og direkte som denne
Bjørnsonske Stil er. De sidestillede Hovedsætninger og de mange
Punktumer brækker Fremstillingen op i Enkeltled, der staar fast og
for sig, paa egne Ben, uden Henvisning, uden Over- og
Underordnen; selv foran „men" og „og" indførte Bjørnson jo at sætte
Punktum. Hver Forestilling, hver Følelse virker isoleret og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
