Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vald. Vedel: Bjørnsons „Mary“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
932
Bjørnsons „Mary’ tt
tindred; de skød Kongesalut". Ved en anden Lejlighed, da det
pludselig gaar op for ham, hvor udsat og hjælpeløs over for
Livet hun egentlig er i sin stolte Unærmelighed, da er det, som
nogen raabte i ham: „Tag vare paa hende", og „Ridderligheden
drog ind i hans Kærlighed med høje Kommando-Ord". Der er
samme muntert opstemte Følelsessving i den Slags Billeder, som
naar i en tidligere Fortælling af Bjørnson den lille Ella straaler sin
Forelskelses Lykke ud over alle sine Balkavallerer, „saa da
Hjalmar Olsen fik sin Dame, var det, som han tog imod atten friske
Buketter og et „Længe leve Hjalmar Olsen!"" eller den unge
Knøs kommer ind til Kristiania „som et højt Skib, festlig
flagsmykket, hans Kærlighed var Musik ombord".
Søgt og maniereret kan en saadan Udtryksmaade forekomme
os almindelige Mennesker, men hvad der synes os en Omvej,
er jo en Genvej for Fantasimennesker. Der er ogsaa saa meget i
Bjørnsons Maade at udtrykke abstrakte Tanker paa, der synes
mange en Art Affektation, men som i mine Øjne er en genial
Umiddelbarhed i at gaa den korteste, lige Vej ind paa Sagen.
Fru Dawes søger f. Eks. et Sted at faa Mary til at gifte sig;
Mary har svært ved at rive sig løs fra Hjemmet, men den
praktiske, franske Frue foreslaar hende et Arrangement, hvorved hun
selv som gift kan beholde en Fod inden for Hjemmet Jeg tror
ikke, du kan komme det nærmere. Det, Livet kræver af dig.
Og det, du er vant til" ... Det er, som hvor der i „Over Evne"
tales om „ikke at springe det Menneskelige over" gennem
„Regnestykker i det store" — det er saa genialt enkle,
egentlige, menneskelige Udtryk, saa praktisk lige paa, at de virker
helt sublimt.
Man bliver jo hyppig noget nærsynt, naar man naar op til
de Fyrre. Og jeg maa tilstaa, at det i den meste Skønlitteratur
mindre er Historien og det sammenhængende Tankehele end de
levende Enkeltheder, som tager min Interesse fangen; de er jo
dog selve det Livsmateriale, der bliver tilbage, selv om
Sammenhængens Maskinsøm skulde „rakne op". Det er ogsaa her i
„Mary" mest i alskens smaa, næsten tilfældig indlagte
Virkelig-hedsstudier, man ret kan gribe den Bjørnsonske Kunsts
Særegenhed. Saadant noget som Scenen udenfor Boulogneskoven,
med det løbske Køretøj og Nordmandens Bedrift Straks den
panikslagne Mængde fattede hans Forsæt, blev den tavs; „ja!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
