- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 23 (1906) /
967

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K. A. Wieth-Knudsen: Clemenceau’s Udenrigs- og Militærpolitik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Clemenceau’s Udenrigs- og Militærpolitik

967

verdenspolitiske Forhold. For det andet en objektiv Betragtning
af disse Forhold som det udenrigspolitiske Milieu, hvori
Clemenceau nu vil komme til at virke. I Overensstemmelse med
saadanne kun delvis af ham selv afhængige Faktorer maa
Clemenceau handle, saalænge han bliver ved Roret, og man kunde for
saa vidt ved Bedømmelsen rolig se bort fra hans gamle
oppositionelle Standpunkter.

Dette har man da heller ikke haft saa vanskeligt ved i selve
Frankrig, hvor man ikke er barnagtig nok til at rive enhver
Parlamentariker, der kaldes til Magten, hele hans politiske Fortid i
Næsen, men lægger saa meget mere Vægt paa, om han i
Øjeblikket er den Mand, der bedst formaar at retlede Nationens
Evner og Viljer. I Udlandet derimod har hans tidligere Stilling
til forskellige udenrigspolitiske Spørgsmaal givet Anledning.-til
naive Misforstaaelser. Saaledes satte „Berliner Tageblatt" nylig
en Historie i Omløb, hvilken ogsaa naaede til danske Blade. Og
den havde været god nok, hvis den blot var blevet opfattet som
et uovertræffeligt Symbol paa den almindelige Begrebsforvirring.
Historien gik nemlig ud paa, at da Czaren hørte, at nu skulde
den Mand, der tidligere havde ladet al sin Veltalenhed rase mod
det for det frie Frankrig uværdige Forbund med det
blodigt-ty-ranniske Rusland, være fransk Førsteminister, blev han saa
betænkelig, at han sendte sin ny Udenrigsminister Isvolski direkte
til Paris, for at denne personligt kunde forvisse sig om, at
Clemenceau dog ikke agtede at opgive den fransk-russiske Alliance!
— Rent bortset fra, at Isvolskis Rejse var planlagt længe før den
franske Ministerkrise udbrød, saa at Isvolski allerede var i Paris
inden Clemenceau havde dannet det nuværende Kabinet, saa vilde
denne „Forklaring" af den russiske Udenrigsministers
Pariserrejse ikke være videre smigrende for Czarens politiske Fatteevne
eller ogsaa tyde paa, at han er betjent af et ualmindelig slet
Diplomati. (Det russiske gælder dog ellers for Tiden som det
talentfuldeste i Europa — har ialtfald i hundrede Aar været det
heldigste). Thi allerede for Aar og Dag siden afsvor Clemenceau
uden nogen ydre Nødvendighed den antydede anti-russiske
Trosbekendelse. Fra hin mindeværdige Dag i det franske Kammer,
hvor Clemenceau, der næst efter Jaurés mer end nogen anden
havde bidraget til Delcassés Fald et halvt Aar i Forvejen, i
utvetydige Ord anerkendte Delcassés Koalitionspolitik, kan man datere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1906/0971.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free