Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paul Læssøe Müller: Kampen om den engelske Folkeskole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
980
Kampen om den engelske Folkeskole
Ret til, og hvad den passive Modstand angaar, vil den næppe
baade et Trossamfund, der i saa mange Henseender nyder godt
af Statsmagtens Værn og Støtte. Man maa da søge sin Styrke i
Overhuset og bruge det til at faa vedføjet saa mange
Undtagelsesbestemmelser til Lovforslaget, at Statskirken overalt, hvor den
har nogen Indflydelse paa Forældrene, kan faa Skolen præget af
sin Religionsundervisning og faa Lærere ansatte, der vil gaa dens
Ærinde. Der er ikke megen Tale om at faa dette betalt af
offentlige Midler — naar den øvrige Undervisning dækkes af disse,
faar Kirken let Raad til at give Lærerne et Ekstrahonorar, —
men til Gengæld strækker man nu ogsaa Haanden ud efter de
gamle Kommuneskoler, som der hidtil ingen Strid har været om.
Statskirkens Maal i denne Sag er simple og klare;
anderledes forholder det sig med Modstanderne, den store Skare, som
— med meget forskellig Begejstringsgrad — har fylket sig om
Regeringsforslaget. Ved Siden af Nonconformister, der virker for
Bibelundervisningen, fordi denne stemmer mest med deres
Tros-form, ved Siden af dem, der optager Kampen mod Statskirken
som Indledning til et Felttog mod al Kirkelighed, staar Folk,
Dissentere og Episcopale mellem hverandre, der i den
statsnor-merede enkle Fællesreligion, som har vist sig brugbar i en
Menneskealder, ser det bedste Middel til at fremme Fordragelighed
mellem Konfessionerne og en sund fredelig Fællesopdragelse af
den engelske Ungdom med Vægten lagt mere paa det etiske end
paa det dogmatiske. Denne Gruppe tæller et stort Antal ledende
liberale Politikere; hvad de har. taget Sigte paa, er, at de
forskellige Trossamfund ikke skal komme til at rives om de umyndige
— hverken med offentlig Understøttelse i Skoletiden, eller uden
denne til andre Tider. Men er det uopnaaeligt at forhindre begge
Dele, vil man i alt Fald kun lade det sidste passere; man falder
da tilbage paa det Program, der hyldes af nogle liberale og de
fleste Arbejderrepræsentanter, erklærer al Religionsundervisning
for Skolen uvedkommende og overlader de enkelte Kirker at
gøre, hvad de vil og kan. Opnaas der Forlig paa Skolesagen,
maa det vistnok blive paa dette Grundlag.
I saa Fald vil vi altsaa i England faa at se en Folkeskole,
der er konfessionsløs i ganske anden Forstand end Frankrigs.
Den franske Statsmagt vil intet have med dogmatisk
Religionsundervisning at gøre, fordi den anser den for overflødig eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
