Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paul Læssøe Müller: Kampen om den engelske Folkeskole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
981 Kampen om den engelske Folkeskole
skadelig, men den paatager sig at give Ungdommen fuld Erstatning
ved Undervisning i en fornuftmæssig Statsreligion, en social og
privat Sædelære. Den engelske Statsmagts Afkald paa
Religionsundervisningen vil være en Erklæring om Mangel paa
Kompetence paa det allervæsentligste Omraade, et Tilbageskridt paa den
Sejrsgang, der i de sidste to Menneskealdre har underlagt den
■det ene nye Virkefelt efter det andet. Blandt det Mindretal, der
■optræder som principielle Tilhængere af den konfessionsløse Skole
(64 af 670 Underhusmedlemmer stemte i Foraaret derfor), er der
mange, som gør det ud fra det Synspunkt, at
Religionsundervisningen er for god en Sag, til at offentlige Myndigheder maa have
med den at gøre. Der er endnu et Svælg befæstet mellem det
Land, hvor en Minister udraaber i Rigsdagen: „Vi har ved vort
kirkefjendske Arbejde slukket Lysene i den Himmel, hvis
Intethed vi samtidig paaviste" — og det, hvor en af det liberale
Partis mest frisindede Penneførere (Herbert Paul) kan skrive: „Den
første Skole, hvor Atheisters Børn paa offentlig Bekostning fik
indprentet det taabelige i at tro paa Gud, vilde staa i
øjeblikkelig Fare for at blive jævnet med Jorden af Folk, hvis
Tænke-■og Handlemaade ellers er ganske fjernt ft"a Vold og Lovløshed.
Dette er et kristent Land, og der er Grænser for, hvad det vil
taale." — Skilles Statsmagt og Religionsundervisning ad i
England, vil det i første Omgang blive mere til Miskredit for Staten
end for Religionen.
Men. maaske ogsaa kun i første Omgang. Thi det moderne
Statssamfunds voksende Indflydelse paa alle Individers ydre og
indre Liv lader sig ikke standse, og det er da muligt, at den Tid
vil komme, da Kirken (Ordet taget i videste Omfang) maa være
glad, om Staten vil have med den at gøre. Det er muligt, at de
Mænd, der ved at fordre for meget gav Stødet til en
konfes-sionsløs Skole, engang vil komme til at fortryde deres Iver, hvis
•de faar at se, at Søndagsskoler og Hjemmeundervisning ikke
strækker til, og komme til at længes mod den vragede „simple
Bibelundervisning." At Fremtiden vil give dennes Talsmænd Ret
som dem, der viste et sundere Blik end Bisperne for, hvad der
burde gøres, naar det gjaldt om at redde, hvad reddes kunde.
Man hygger sig saa længe i en stivnet Dogmatisme, at man
bliver ude af Stand til at tage Kampen op mod den fremrykkende
Agnosticisme. Fremtidsproblemet for den engelske Kultur har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
