Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl Madsen: Albert Gottschalk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
984
Albert Gottschalk
■en Landskabsskitse, næsten forbyder sig selv. Men naar Læreren
kom for at korrigere, styrtede Gottschalk paa Flugt i den vildeste
Rædsel. Blot en af hans Kammerater lod Krøyers Stok vise sig
i Døraabningen, væltede han Stole og Staffelier for at komme
afsted. Han lærte aldrig at tegne Modeller, ikke engang at lægge
■Øjne og Mund paa rette Plads i et Ansigt. Han har malt ikke
faa Portrætstudier. De er alle rædsomme.
Som Landskabsmaler er Gottschalk i nogle Studier fra
Gilleleje og Dragør paavirket af Viggo Johansen, i et lille Billede fra
Halland af Joachim Skovgaard. Den, der her har haft størst
Indflydelse paa ham, er dog sikkert nok en meget mindre
fremragende Kunstner, hans Lærer i Malerkunst. Ikke saa meget
ved sine egne Billeder, — skøndt Billedet fra det gamle
Kalkbrænderi maaske har en vis Undermaling fra Bretagne til
Forudsætning, — som ved for sin Lærling at fremsætte sine
kætterske Anskuelser om den franske Landskabskunsts Fortrin for
vor hjemlige i Henseende til Kompositionernes Holdning,
Sil-houetvirkningernes Skønhed, Farvernes Klang, Tonernes Finhed.
De talte derom, naar de fulgtes sammen til Københavns
maleriske Udkanter og saa paa det Guld i Barrer, som ikke var
møntet ud.
Til Gottschalks Fortvivlelse tvang Læreren ham til at
fuldføre et lille Nature morte, en „Vanitas", et Kranie over et Par
Bind af „Gil Bias" med smukke røde Snit. Eleven havde saa
vanskeligt ved at indse, at man lærer mere ved at fuldføre et
Billede saa godt man formaar,.— selv om det under
Gennemarbejdelsen forringes, — end ved at rende fra det paa
Halvvejen. Da Foraaret 1883 nærmede sig, sled han dog hæderligt
for at tilfredsstille alle rimelige Fordringer til Gennemførelse i
et Billede han havde under Arbejde ude ved Store Godthaab.
Læreren saa Billedet med Beskæmmelse; Eleven var hans Mester.
Det hænger nu paa Kunstforeningens Udstilling som Nr. 12.
Er det Motivet, der bringer Tanken hen paa Købke? Eller
drager den kun derhen, fordi Opfattelsens Finhed er i Slægt med
hans? Det er vel fælles for adskillig udmærket Kunst, at den
taler om den Undren og den Glæde, med hvilken et Par friske
Øjne har fæstet sig ved Skønhed, som ingen ret har ænset før.
Den gamle statelige hvide Gaard bag dçn spirende Hæk, Ladens
røde Tag bag Træerne, den disige Luft, Tonen over Markerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
