- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 23 (1906) /
991

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nielsen: En Bog og en Teori

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

En Bog og en Teori

991

være en forbigaaende Uregelmæssighed uden nogen Indflydelse
paa Tingenes Gang.

Dertil kommer, at der mangler et Træk af sjælelig’
Fornemhed i hendes Støbning, noget som kunde hærde og give Form.
Denne unge Pige, der kommer hoppende ind paa Ditlevs
Værelse i sin stumpede Særk for at hengive sig til ham, og som
uden Indsigelse finder sig i at blive vist tilbage, er for vag for
ubestemt til at kunne faa Magt over Sindet. Man ved ikke rigtig
hvad hun repræsenterer. Det er Scenen om igen fra „Gæring",
hvor Rebekka Woltersien paa lignende Maade frister Karl. Den
er i den nye Form blevet jævnere, ligesom mere dagligdags, men
den har tabt i Skønhed og Betydning.

Den vinder til Gengæld ved at blive sammenstillet med
Bjørnsons „Mary". Denne Bondepige i sin stumpede Særk er dog at
foretrække fremfor den overspændte Bourgeoisidame, der efter
først omhyggelig at have beregnet Effekten præsenterer sig selv
som en oplukket Østers paa et Guldfad.

Ligesom Inger er de to Mænd, der bejler til
hende,.Skæbne-bundne. Paa en dump, underjordisk Maade fører de Kampen
om hende. De skubbes om hende, uden at der bliver sagt et
Ord om det, der er dem imellem — tilsyneladende medens de
er optaget af andre Ting. Og dog følger den ene den andens
Bevægelse med anende Skarpblik.

Men Ditlev og Mogens staar lige saa lidt som Inger for os
med den Anskuelighed, der udmærker saa mange andre af
Jakob Knudsens Skikkelser: den gamle Præst, Grev Trolle, den
gamle Hjarmsted, Proprietæren i „Afklaring" o. s. v. Vi ser dem
næsten udelukkende i Forhold til deres specielle
Hjerteanliggende, men tre Mennesker, der alle er optaget af det samme og
som gensidig „spejler" hinanden er ikke betryggende Garanti
for hinandens Eksistens. Vi kører i Ring Der behøvedes
Forhold til andre Mennesker, et Særliv for hver enkelt for at give
dem Dybde og Omfang i Rummet.

I Skildringen af disse tre Menneskers Sind røber imidlertid
r-Jakob Knudsen som altid en fin og dyb Indsigt — en Indsigt,
hvis tungere, mere dyrekøbte Præg netop er dens Særmærke.

*



62*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1906/0995.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free