Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Helge Rode: Post festum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
POST FESTUM
et er faldet mig ind i denne Tid, om det alligevel ikke
var en sund Tanke af den amerikanske Millionær,
som gjorde et Par udmærkede Heste til
Hædersgæster ved en stor Banket. Sandsynligheden taler for,
at ingen misundte dem den Ære, de nød, hverken
Menneskene eller andre Heste. Man vidste heller
intet om deres Privatliv og de holdt ingen Taler, som der kunde gøres
Indvendinger imod. Festen for de to Heste har derfor sikkert været
usædvanlig smuk og harmonisk. Vi her i Danmark burde tænke over
det. Hvis vi igen føier Trang til at holde Fest i Raadhushallen (hvad
Lokalet angaar, er det jo fristende nok) saa bør vi gøre en Hest eller
af nationale Grunde vel heller en Ko til Hædersgæst. Saa gaar alt
nok godt.
For det er jo med Hædersgæsterne det kniber her hjemme. Folket
er godt nok. Det er storartet. — Men Hædersgæsten, han burde sandt
at sige hellere holde sig hjemme.
Da Holger Drachmann i Raadhushallen holdt sin første Tale,
smilende, lidt keitet og overvældet af Glæde, da sagde han som Jeppe,
den gode danske Mand: „Drømmer jeg eller er jeg vaagen. Jeg tror
ikke et Ord af det hele." Det var elskværdigt og beskedent sagt og
det kunde være rimeligt, om man havde rost ham for det, da han jo
ellers i Sandhed ikke har høstet megen Ros for sine Taler ved den
Anledning.
Imidlertid, som Sagerne nu stiller sig, kan Ordene hverken kaldes
beskedne eller elskværdige. De er kun sande. Thi da nogle Dage var
gaaet og Drachmann vaagnede op af sin Drøm og greb frem for sig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
