Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Helge Rode: Post festum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Post Festum
1015
som man overhovedet kan overlade Efterslægten at tyde, for Tiden
vilde ellers slette den ud.
I en Menneskealder har Drachmann fyldt vort Land med Sang,
I lange Tider var han vor Digtnings eneste Stolthed. En
Foraarsskik-kelse var og er han i et vinterligt Klima, en festlig Opmuntrer, en frisk
Brise i et lummert Samfund. Er det ikke nok til, at vi kan fejre ham?
Naar Tiden har foretaget sit Udvalg af hans Værker, vil der blive
nogle Bind af en dejlig, bølgende dansk Prosa tilbage og en Samling
Digte, som vi ikke har haft Mage til før ham, og som kan staa ved
Siden af de ypperste. Er det ikke nok?
Og det er Foraar og Sommer og Efteraar og Kærlighed og
Frihedsfølelse, rige og sunde Klange, som taler ud af denne Digtning,
simpelt og let forstaaeligt for alle. Naturen har i vor Midte skabt sig et
vidunderligt Instrument for at lette sit Hjerte. Er det ikke nok?
Nej, det er ikke nok. Vi har „snaget i hans Privatliv," siger
Harald Nielsen, og vi er bleven forvirret derved — Frem med
Skarnbøtterne !
Mon Folkeinstinktet ikke i Virkeligheden dømmer sundere?
Egentlig tror jeg, at Folket opfatter Drachmann rigtig, som den han er, som
en stor Digter, hvis Svaghed er nøje forbunden med hans Styrke, som
et Naturvæsen i det ordnede Samfund. En stor og rig Skikkelse, som
skal omfattes med Beundring og godt Humør.
Og saaledes: Som Digter, som en stor og rig og i Ordets gode
Betydning humoristisk Skikkelse fejredes han ogsaa ved Raadhusfestert
uden fad Smiger, uden nogen Værdiforfalskning, med et Korn Salt,,
som Brandes sagde.
Og mon ikke de, der som Harald Nielsen har en sikker Følelse
af de urokkelige Værdier i Drachmanns Digtning, hellere burde
retlede og fæstne dette Instinkt end selv lade sig forvirre af alle disse
forskræmte og opskræmte, ærlige og uærlige Stemmer.
For alt hvad Harald Nielsen taler om Partifest og saagar „Politiken"
er jo ren Fantasi. Det er jo slet ikke Tilfældet, at kun den ene af
Talerne hyldede Drachmann først og fremmest som Poet. Georg
Brandes-selv gjorde det. Som Partimand tvivler jeg paa, at han særlig
beundrede Drachmann. Der er i det hele taget næppe noget Parti, der i
ham ser den ideale „Partifælle."
Drachmann hyldedes som Digter, som stor, lyrisk Digter. Det var
en Fest for Poesien. Derfor kunde Folk af alle Stænder og alle
Partier være med. Mig forekommer det, at Skriften var tydelig nok.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
