Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. V.: Akademiet og Ministeriet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1018
Akademiet og Ministeriet
nogle af de rigtige bestaltede „Tempeltjenere", der saa ofte har talt
smukke og store Ord om Kunstens og Videnskabens Suverænitet og
med Flammesværd har gennet formastelige Lægmænd bort fra
Helligdommen. Man husker, hvor myndigt og stolt Professor Heiberg for
nogle Aar siden i en Rustale manede til Værn om Respekten for
Aands-kulturen overfor „den folkelige Halvdannelse "s Overgreb. Eller hvor
hvast Direktør Hannover i sin Tid viste en profan Øjenlæge til Rette,
da han vilde snakke med om Kunst. Hvilken udmærket Lejlighed
havde der ikke været for den radikale Intelligens til her at vise sin
Tro af sine Gerninger og værne Muserne mod „Banauserne"s
Overgreb, — dobbelt virkningsfuld vilde en Optræden her have været,
fordi ingen kunde sige, det var at gaa Klikers og Partivenskabers
Privatærinde, dersom f. Eks. Hr. Hannover havde stillet sig i
Brechen for Akademiet mod Ministeriets Protegé.
I Stedet derfor har alle Slags Uvæsentligheder og helt
uvedkommende Hensyn faaet Lov til at hvirvle sig op og dølge Sagens klare
Væsentlighed. Thi var noget Tilfælde „oplagt", saa var det vel dette,
hvor det af Ministeriet selv autoriserede Organ for Sagkundskaben
havde udtalt sig med næsten fuldkommen Enstemmighed — og hvor
paa den modsatte Side stod, i skøn Forening, de to Magter, som det
altid, men mest nutildags, gælder for Aandskulturen om at staa paa
Post overfor: Cancellibygningens Bureaukrati og Rigsdagskasernens
Demokrati.
At alle Cancelliets Jurister hængte sig i Formaliteterne og
triumferede, da de kunde paavise, at Akademiet havde fortolket et Reglement
forkert og var løbet sur i Betegnelsen „Valg" og „Indstilling", det var
jo kun, hvad man maatte vente. Det formelle Kompetencespørgsmaal
maatte naturligvis være det eneste afgørende for Juristhjerner, der er
trænede til at sætte Livets Indhold i retslig Form, men aldrig fra deres
Studier har været vant til at gaa i Lag med Livets Realiteter. Og det
er jo ikke første, og bliver ikke sidste Gang, at de ministerielle
Embedsmænd forveksler den formelle Kompetence med den reelle, og at
de, naar de (efter hvad Ministerium de nu tilfældig er puttet ind i) er
blevet brugt til at formulere Sundhedsvedtægter eller Havnereglementer
eller Akademifundatser, efterhaanden naaer til at tillægge sig nogen
Kompetence med Hensyn til selve disse Sager, — som de dog i
Embeds Medfør forstaar sig netop lige saa meget paa, som en juridisk
Theatercensor paa Dramaturgi, en juridisk Kirkeværge paa Teologi.
At paa den anden Side Rigsdagens Demokrati, der er vant til i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
