- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
5

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar 1907 - C. Lambek: Bøgerne og Aviserne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

5 Bøgerne og Aviserne



sig, ikke udad mod Omverdenen; hans Tankekraft og Følesans
graver i ham; hvad der søges, er de indre Forbindelser, og hvad
der tilstræbes med Fremfindeisen af de indre Forbindelser, er en
eller anden aandelig Bygning Det er dette Fordybelsesarbejde,
man kalder aandelig Produktion. Omverdenen kaster Indtryk,
Iagttagelser, Forestillinger, Stemninger ind i Mennesket hulter til
bulter, og hvis der ingen aandelig Produktion foregik, vilde det
indkastede sjælelige Stof komme til at ligge løst og uordnet
om-kringstrøet i Lag og Dynger som Rullestenene paa en Strandbred.
Al aandelig Produktion har sit Spiringspunkt i Menneskets Indre;
Begyndelsen sker med, at der opstaar et Indfald, en Idé, det vil
sige en Forestilling, som er kommen til at staa saaledes vendt,
at den faar Udsigt til en Forbindelse af noget hidtil løstliggende,
uforbundet, aandeligt livløst. Af denne Udsigt kommer
Produktions-kraft og Produktionslyst, thi aandelig Forbindelse,
Sammenbygning, indbyrdes Tilpasning er ensbetydende med Besjæling,
Liv-givning; løstliggende sjæleligt Stof, enligt optrædende Indtryk og
Forestillinger staar som umælende stive Ting, ligesom Pinde, der
tilfældig er stukket i Jorden; Mangelen paa Omgivelser, med hvilke
de har noget at gøre, breder Øde og Dødhed over dem; de kan
kun blive talende ved at tale til hinanden; gennem indbyrdes
Forbindelse fanger de Liv og Mæle; jo rigere og mangesidigere
Forbindelse de kommer i, desto stærkere beaandes de. Aandelig
Produktion gaar saaledes ud paa Værdiforøgelse, Belivelse af
sjæleligt Stof. Det kan være en Kreds af Forestillinger, der søges
ordnede og forbundne til en lignende Sammenhæng, som der er
mellem Rødderne, Stammen og Grenene i et Træ. Det kan være
en Stemning, der søges forbundet med de Forestillinger og
Indtryk, den kommer af, saa den sidenhen kan staa festet i de
Omgivelser, hvor den har fuldest Liv og Aandedrag. Det kan være
en Individualitet eller et enkelt menneskeligt Karaktertræk, hvis
Kilder maa søges, for at de ret kan forstaas og bedømmes. Det
kan være en Menneskeskæbne, en ydre Begivenhed, en indre
Sindsforandring, hvis Fortidstraade man maa finde, inden der kan
feide roligt Lys over den. Og saaledes videre.

Af denne Art er Bøgernes Livsindhold. Udaf et mindre
værdifuldt sjæleligt Materiale skaber de et værdifuldere Sjælsindhold;
de betyder Bearbejdning, Sammenhængsdannelse, forøget
Vekselspil, Besjæling. Men nu Aviserne? Ja, det aandelige Arbejde,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1907/0007.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free