- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
18

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar 1907 - H. Høffding: Goethe og Filosofien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

18

Goethe og Filosofien

hans egen urolige Higen, der virkede paa ham. Han fandt ogsaa
hos den endnu paa den Tid saa miskendte Filosof Tanker, der
bragte Sammenhæng i hans Stræben efter at forstaa Naturen og
leve Livet.

Han fandt hos Spinoza et stort og frit Blik ud over Naturens
og Aandens Verden, baaret af en dyb Forvisning om, at vi her
ikke har to forskellige Sfærer for os, men tilsidst en eneste
stor og enhedsmæssig Sammenhæng. Ud over de stridende
spiritualistiske og materialistiske Opfattelser var der her peget hen
til en Enhedslære. Den strengt logisk-matematiske Form, i
hvilken Spinoza troede at kunne begrunde og fremstille denne Lære,
lod Goethe ligge. Hvad der særligt tiltalte ham var det Punkt,
hvor Spinoza selv, uden at være sig det klart bevidst, peger hen
paa, at enhver Afslutning af vor Verdens- og Livsanskuelse faar
et kunstnerisk Præg, nemlig hans Lære om den højeste
Erkendelse som en Skuen, en scientia intuitiva, ved hvilken vi — efter at
have gennemvandret Iagttagelsens og den rationelle Tænkens
Regioner — tilsidst se det enkelte og individuelle i dets
Ejendommelighed og dog som Led i det store Hele, af hvis indre
Kræfter det bæres. Det var „en Skuen under Evighedens
Synspunkt" som den, Faust saa inderligt ønskede at naa, i hvilken
„den stille Verden i evig Aftensol laa for hans Fødder". En
saadan stor Skuen var for Goethe det højeste; han kendte den
som umiddelbar guddommelig Gave i sin digteriske Fantasi, og
han stræbte som Forsker og Tænker stedse op imod den
gennem sine spredte Studier, selv om det ikke var hans Sag at
gennemgaa den strenge Skole, Spinoza fordrede forinden. Men det
var ikke blot intellektuel Tilfredsstillelse, han søgte og fandt i
Spinozas Værker. I sin Selvbiografi fremhæver han især Spinozas
store Uegennyttighed og ophøjede Resignation. Medens de fleste
Mennesker hutle sig igennem Livet ved at slaa lidt af hist og
lidt af her og lade sig paatvinge deres Begrænsning og
Resignation udefra, af Forholdene og af Skæbnens Gang, fandt han i
Spinozas Etik en ophøjet Resignation, der een Gang for alle ser
Begrænsningens Nødvendighed. De partielle Resignationer er
paatvungne, men den store Resignation er Personlighedens eget
Værk og beror paa, at man har „overbevist sig om det evige,
nødvendige, lovmæssige og har dannet sig Tanker, der er uom-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1907/0020.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free