- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
20

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar 1907 - H. Høffding: Goethe og Filosofien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

20

Goethe og Filosofien

jektive, Fænomener og Tingen i sig selv, det naturlige og det
moralske for at være af blot foreløbig Betydning, og støttet til
Studiet af Naturskønhed, Kunst og Geni og af det organiske Liv
peger hen paa en stor Enhed i alt ud over alle Forskelle og
Modsætninger. Her vandt han Goethes Hjerte. Jeg skylder,"
sagde han langt senere, „Kants Kritik der Urtheilskraft en saare
glad Livsperiode." Og han har træffende karakteriseret Kants
Standpunkt og Fremgangsmaade, naar han udtaler: „Da jeg søgte
at udnytte, om end ikke gennemtrænge Kants Lære, forekom
det mig ofte, som om den udmærkede Mand gik frem paa en
skalkagtig og ironisk Maade, idet han snart syntes at bestræbe
sig for at drage snevre Grænser for Erkendelsesevnen, snart med
et Sidevink pegede ud over de Grænser, han selv havde draget."
Særlig glad var Goethe over Kants Antydning af en Forening
af Forstand og Anskuen; her fandt han sin spinozistiske
Yndlingstanke igen, og det Sted hos Kant, hvor denne Antydning
udtales, er understreget i Goethes Eksemplar.

Da det Inderlige Samarbejde med Schiller begyndte, øvede
Vennens store Interesse for Kants Filosofi stor Virkning paa
Goethe. Det er her selve den kritiske Grundtanke i dens
Anvendelse paa Erkendelseslære og Æstetik, der øver sin
Indflydelse. Han har senere udtalt, at han ved denne Beskæftigelse
vandt et højere Begreb om Kunst og Videnskab, end han
Forhen havde raadet over. Stedse følte han sig dog overfor Schiller
som „et filosofisk Naturbarn", skønt han indrømmede, at den
kritiske Skærsild var gavnlig for ham. Goethes Naturtrang gik
ud paa samlet Anskuelse, store, samlede Billeder, men han saa
klart, at Forbindelse kun har Værdi, naar Modsætningerne har
faaet Frihed til at gøre sig skarpt gældende. Og han mente, at
han for en Tid roligt kunde overlade sig til den kritiske Sondren
og ril Analysens mange Distinktioner. Paa en overordentlig
træffende Maade har han udtalt sig herom i et Brev til Schiller
(10. Februar 1798): „Filosofien bliver mig stedse værdifuldere,
fordi den daglig lærer mig at skille mig fra mig selv (mich von
mir selbst zu scheiden), hvilket jeg saa meget mere kan gøre,
som min Natur — ligesom adskilte Kvægsølvskugler — let og
hurtigt forener sig igen."

Da Goethe senere hen vilde skrive sine Tankers og Studiers
Historie, nævner han Shakespeare og Spinoza og næst efter dem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 9 19:23:39 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0022.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free