- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
25

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar 1907 - H. Høffding: Goethe og Filosofien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Goethe og Filosoflen

25

Man skal, hævder han, saalænge som muligt holde sig til den
umiddelbare Anskuelse og holde Analyse og Domme borte.
„Anschauen" og „Urtheilen" danne skarpe Modsætninger hos
Goethe. Han taler om „den stille Frugtbarhed af saadanne Indtryk,
som man optager og nyder uden opløsende Dom" (ohne
zersplit-terndes Urtheil). Under sin italienske Rejse skriver han: Jeg
holder blot stedse mine Øjne aabne og indprenter mig ret
Genstandene. Dømme vilde jeg helst slet ikke, naar det blot var muligt."

Denne Grundsætning fulgte han i sin Forsken. Hvad enten
han studerer Farver eller Plante- og Dyreformer, er det ham
ikke om at gøre at finde Love og mekanisk Sammenhæng, men
at finde typiske Anskuelser, som han kunde genfinde overalt,
kun i forskellige Nuancer. Det var en Fremgangsmaade, der
passede bedre ved det sammenlignende Studium af Plante- og
Dyreformer end i en fysisk Teori om Farverne. Naar et typisk
Fænomen, hvad Goethe kaldte et Urfænomen, var fundet, var
Opgaven den at paavise dets Nuanceringer. Naturen var for ham
et Spil af Former, og Opgaven var at se den Grundform, der
ytrer sig i dette Sammenspil. Men han harmes over dem, der
vil gaa længere tilbage og søge Forklaring af selve
Urfæno-menet Ved dette skal man standse; det er Grænsen for vor Skuen;
ud fra det skal man ad Analogiens Vej gaa frem til de specielle
Fænomeners Mangfoldighed, men bag det kan man ikke komme.
Ti bag det staar selve Guddommen, Naturens virkende Kraft.
Goethes Farvelære (for at holde os til den.) har en mere
æstetisk end videnskabelig Karakter, men han stolede i den Grad
paa den, at han indlod sig i en heftig Polemik mod den
moderne Fysik, saaledes som den havde udviklet sig fra Newtons
Tid af. Naturopfattelsen skulde efter Goethe blive til i os
ligesom Kunstværket, gennem uvilkaarlig Opstaaen af typiske
Billeder, kun at Naturforskeren finder disse Billeder, Urfænomenerne
paa de forskellige Omraader, ved Iagttagelse og Sammenligning.
Saaledes vilde Goethe i sin Farvelære forklare alle Farver som
forskellige Blandinger af Lys og Mørke; hans Urfænomen var
her de gule eller blaa Skygger, der ses, naar Solen skinner paa
svagt formørkede Medier (med klarere eller dunklere Baggrund).
En" videre Forklaring af selve dette Urfænomen ansaa han for
umulig. Her, mente han, maa vi resignere, fordi vi staa ved
Grænsen for menneskelig Evne. Det var hans Angst for at slippe

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 9 19:23:39 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0027.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free