- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
36

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar 1907 - S. Mathiesen: Spildte Kræfter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

36

Spildte Kræfter

Folk lo bare af hans vanvittige Snak og rystede medlidende paa
Hodet. Stakkars Fyr — nu var han da endelig blit splittergal.

En Ingeniør, som han traf oppe ved den øvre Dæmning,
forfulgte han med Forbandelser og Stenkast, saa denne maatte ta
Flugten. Og hans Raseri tiltog stadig. Hans Øjne blev søvnløse
og matstirrende. Han sov jo ikke mere, aad ikke. Drev bare om
denne Dal Dag og Nat

Men en mørk Oktoberkvæld vaktes Folk af en voldsom
Eksplosion. Og i samme Nu slukkede alle Byens Buelamper.

Da Værkets Arbejdere straks efter søgte op i Dalen, fossede
Elven dem i Møde. Tæt ved den nye Dæmning gøv Vandmassen
ud af et Brud paa Røret. Det drønnede saa underlig hult fra
det store Jernsaar.

Helt nede ved den fulde, dybe Elv laa der et Menneske
næsegrus, som drak han af Vandet. Det var Jean-Jacques
Rousseau. Han var øjensynlig slæbt herned af Vandmassen og havde
et blodigt Saar i Hodet. I Nærheden fandt man et Minebor og
i hans Lommer et Par Dynamitpatroner. Han blev baaret hjem
og forbundet. Senere sendtes han til Sindssygehospitalet.

Men Jernsaaret tog flere Uger før blev lægt.

I de sene, grønlighvide Aprilkvælder vanker jeg bedrøvet om
i den øde Dal. Jeg føier Vaaren om mig. Men saa fremmed, saa
langt borte. Jeg er heller ikke selv den samme mere. Jeg er ikke
længer ung. Der ligger ogsaa unødig Kraftspild efter min Vej.
Og jeg tænker paa min gamle Ven Jean-Jacques. Jeg gir ham i
mit Hjerte Ret.

Undrende stanser jeg op ved alt det hidsige Nutidsjag. Vil
de til Slut lægge et Højtrykslaag over Livet og pumpe det læns?
— putte det altsammen ind i en svær, mekanisk Daarekiste? —
tvinge hver substantiel Kraft ud i en eneste, spinkel
Himmel-straale? — En mager Røg som Vellugtsoffer til den vrede,
rødlige Mars. Eller hvad er Hensigten?

Og jeg tænker paanyt.. .Jeg vil stige op paa et højt Bjerg,
hvor Blæsten endnu faar jage \ ’it. Jeg vil stige op paa den
højeste Tind og prise de spildte : efter.

Sigurd Mathiesen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:51 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free