Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar 1907 - Axel Olrik: Hagbard og Signe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
Hagbard og Signe
det i Form af Heltekvad, og Sakse har i Oversættelse bevaret os
Stykker af saadanne Kvad, sammen med en fuldstændig
Fremstilling i Prosa.
For fuldt ud at forstaa Sagnet, maa vi sætte os ind i en
Tankegang som nu ligger os ret fjærnt: de gamle Heltekvads
Tankegang. Deres Æmner er de store tragiske Sammenstød, eller
Rækker af Sammenstød. Deres Grundsyn er dette, at
Enkeltmennesket staar med Krav paa at være til, viljestærk og
ubøjelig, haard som en Flintblok; naar Krav tørner mod Krav,
spruder de Gnister og brydes sønder, men hver holder dog trods
Søndringen sit Krav oppe, og vil frembringe samme Knusning
paa Modstanderen. Disse Sammenstød er Heltedigtningens
Indhold. Ingen Art Sammenstød er hyppigere end Slægtsfejden; d
Slægten er den enkeltes Støtte og Dækning, Tabet af en Frænde
maa stadig oprettes ved at tilføje Modparten samme Skade.
Hagbardsagnet er i sin ældste Form ikke blot en
Elskovs-digtning; det er ikke mindre en Slægtsfejde. Kong Sigars Sønner
træffer paa Vikingetog sammen med Haamunds Sønner og de
slutter Venskab; men den misundelige Raadgiver Blind den
bolvise (den ondskabsfulde) ægger dem imod hinanden, og begge
Haamunds Sønner falder; deres Broder Hagbard tager Hævn,
overfalder Sigarsønnerne med sine Skibe, og dræber dem. Men
Hagbard har Sigars Datter Signe (i gammel Form Signy) kær,
han vover sig til hende forklædt som Skjoldmø, men røbes ved
hendes Tærner eller ved den onde Raadgiver, han gribes og er
nu i sine Fjenders Magt og dømmes til Døden under den Form,
der da var almindelig, til Hængning. Her har vort Oldkvad en
ret mærkelig Scene. Dronningen træder frem og byder ham
Drikkehornet, at han skal drikke sit eget Gravøl, drikke sin
Afsked med Livet; hun nyder ret, at den Stund er kommen, hvor
hun skal have Hævn for de mistede Sønner. Og Hagbard tager
stolt mod Hornet. Jeg tager det," siger han, „med denne Haand,
der dræbte dine Sønner; uhævnet gaar jeg ikke herfra, men du
lever aldrig den Stund, der giver dig igen hvad du har mistet,
der udløser dit Pant hos Hel!" Trodsig staar Helten som
sjælelig uovervunden i det Øjeblik, da hans ydre Skæbne mest
hjælpeløs er i Fjenders Haand og Døden uafvendelig. Snart knyttes
Hagbard i Galgen og Signes Bur blusser. Men Ættefejden
fortsættes videre. Fra Havet dukker Hake op, den sidste af Haa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
