Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar 1907 - Karl Madsen: Galleriets nye Billeder af Dou
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
Galleriets ny Billeder af Do’u
efter de anvendte Timer, som han dagligt skrev op, saaledes at
han for hver Time beregnede et flamsk Pund, hvad der er
halvtredje Rigsdaler. Var Vejret ikke rigtig godt, indstillede han sit
Arbejde, og han malte alt efter Naturen; tilsidst rev han kun
sine Farver paa Glas og lavede selv sine Pensler. Af Hensyn
til Støvet, der voldte ham megen Ulempe, holdt han Palet,
Pensler og Farver omhyggeligt indelukkede; naar han satte sig for at
male, ventede han ret længe, til Støvet havde lagt sig aldeles;
saa tog han først Paletten frem af Malerkassen, der stod ved
hans Side, blandede Farver og Pensler, og begyndte Arbejdet;
naar det var udrettet, lukkede han atter alt omhyggeligt til. Hans
Atelier var stort, beliggende mod Nord, med højt Lys, og vendte
ud til det stille Vand i Kanalen." Uagtet han endnu var ung,
brugte han stedse Forstørrelsesglas, naar han malte.
Der findes i München et Selvportræt af Dou, malt, da han
fyldte de 50. Fra Ungdomstiden har han bevaret de bølgende
Lokker; ellers antyder intet, at denne fedladne, selvbevidste Herre,
som i sin Pelshue og pelsværkbræmmede Frakke staar i en aaben
Balkon med højre Albue støttet til et Bord og en sølvknappet
Stok i venstre Haand, er Portrættet af en Kunstner. Der er mere
af Kød end af Aand. Minen er noget træt og gnaven; han synes
at have plaget sig selv med den Langsomhed, der gjorde den
mest søgte Genremaler til en lidet søgt Portrætmaler. Eller havde
maaske „Monsieur Dou", som han i Ærbødighed kaldtes,
Fortrædeligheder ved Vanskelighederne for en fornuftig
Kapitalanbringelse?
Han behøvede ikke som Rembrandt at forlade sin Fødeby
for andetsteds at søge Lykken og stræbe efter at vinde Velstand.
Kunstkøbere og Kunstspekulanter strømmede til ham fra fjern
bg nær, raslende med Dukater, medens de tiggede ham om at
overlade sig Værker af hans uforlignelige Haand. En Mængde
Elever, Efterlignere og Efterfølgere stræbte efter hans Eksempel
at male smaat, og male det smaa saaledes, at Billedet lignede
Emaljearbejde og ikke saa ud, som om det var malt. Dou gav
Leiden en særlig Malerskole, hvad Byen hidtil aldrig havde haft,
og dens Værker blev lige saa verdenskendte hollandske
Eksportartikler som Blomsterløgene fra Haarlem eller Ostene fra Edam.
De fik en meget væsentlig Betydning for Udviklingen — eller
rettede Tilbagegangen — af Smagen og af Kunsten; kun ved at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
