- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
79

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar 1907 - Erik Henrichsen: Militæret og Partierne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Militseret og Partierne

79

ridderne, Kæphesterytterne, Paroleskriverne, alle de Øretudere
og Øjentjenere, som et Demokrati er lige saa omsværmet af sohi
et kongeligt Enevælde, de kom tilsidst og bøjede Knæ for
Demokratiet i denne Sags Navn, idet de slog sig for Brystet og sagde:
Vi er de renlivede Demokrater, som vil have Militærudgifterne
ned. Vi er ikke som hine Toldere, der vil gaa paa Forlig og
forraade Demokratiets helligste Sag.

Adskillige Mænd i Venstre har altid staaet fremmede for
-denne Agitation, der efterhaanden fra at være en Protest fra
den nøgterne Tankes Side mod et opstyltet Drømmeris Farer
udviklede sig til en overspændt Fanatisme, hvis tørre Lidenskab
ikke gav Fortidens brusende Fyrighed noget efter. Disse
Venstremænd mødtes med Højres Befæstningsvenner i en hel anden
Tankegang. De tænkte, at netop et Land som vort, afstumpet og
ydmyget, krænket i sin Ære og Ret baade udadtil og i sin indre
Politik, ikke turde slippe den Tanke, at der for Krænkelsen af
dets Ære og Ret som Nation dog var en Grænse i dets-egen
Bevidsthed, som det ikke vilde og kunde taale overskredet uden
at miste sin Suverænitet, uden efterhaanden at blive et
Aftrædel-sesrige for de store Stater, som de benyttede hver Gang de havde
Brug derfor. Og videre tænkte de, at denne Bevidsthed for at
trives og vokse ikke kunde udelukke Forestillingen, om saa skulde
være Illusionen, om en militær Handlekraft, der i et givet
Øjeblik, naar Nationens Tilværelse stod paa Spil, maatte vove det
yderste. Og de tænkte endelig, at i et Land, hvor i den yderste
Fares Øjeblik ingen Appel skulde lyde til den Enkelte om at
ofre sin personlige Lykke og sin personlige Stræben for en større
Sags Skyld, nemlig Fædrelandets, at i et saadant Land vilde
ogsaa i Fredens Dage den spidsborgerlige, egenkærlige
Smaa-hedsaand brede sig, hvorefter Enhver bare sørger for sig og sine,
saa at i et saadant Land heller intet borgerligt eller kulturelt
Ideal kunde trives, hverken Retfærdigheden eller Æresfølelsen
eller Frihedsbevidstheden, men bare en tør, almueagtig
Nyttemoral, under hvis låve Loft Nationen tilsidst vilde trykkes ihjæl.

Man siger nok, at vort Land har trængt til en Bondekur.
Men Bønder alene skaber ikke en Nation. Det var ikke de
italienske Bønder, der skabte Italiens Enhed. Det var meget snarere
de Eventyrere og Vovehalse, der fulgte Garibaldi paa Tog. Vort
Land trængte til en Bondekur ovenpaa 1864, trængte til det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 9 19:23:39 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0081.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free