- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
81

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar 1907 - Erik Henrichsen: Militæret og Partierne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Militseret og Partierne

81

Dr. Starcke kan tillade sig — hvis det skal være — at ofre
alle sine Standpunkter, hvilken Naivitet kan der saa ikke blive
Raad til for os andre?

Forfatteren stiller sig selv resolut og straks paa den yderste
Naivitets Standpunkt. Er det ikke som at læse i Højres gamle
Forsvarspjecer eller høre en Melodi fra „de vandrende
Lirekasser", naar man i Dr. Starckes Skrift paa de første Sider
læser Sætninger som disse:

„Derimod burde Spørgsmaalet om, hvilket Værn vi skal
bygge for vort Fædrelands Bestaaen være unddragen Partiernes
Strid. Det er en Ulykke, at dette ikke er Tilfældet."

„Man bør ikke gøre sig til Talsmand for denne eller hin
Ordning af Værnet ud fra Overvejelser over, om man derved
baner Vej for sine øvrige sociale Idealers Virkeliggørelse, og
endnu mindre, om man derved bereder sine politiske
Modstandere forøgede Vanskeligheder."

Jo dybere man er overbevist om, at for alle danske bør
Forsvarssagen staa over Partierne, desto stærkere maa man føie
det fortvivlede i, at dette forholder sig helt anderledes."

Ja Forfatteren gaar saa vidt som til at udtale, at hvis kun en
til det yderste udviklet Militarisme indeholdt en Mulighed for
at sikre Landets Bestaaen, maatte et fædrelandskærligt
Demokrati vige Pladsen for en gennemført Militærstat. Hvis altsaa
Tyskland tilbød Danmark et Militærforbund, og et saadant
Forbund, hvad jo adskillige mener, var Landets bedste Chance, saa
skulde vort Folk resolut gøre Vold paa sig selv, aflægge sin
borgerlige Samfundsaand, sin historiske Fortidsbevidsthed, sin
indre og ydre Organisation og derved betingede Fremtidsstræben,
for at gøre sig til en Miniatur-Kopi af den tyske Militærstat.
Her har det logiske Konsekvensmageri hos Forfatteren ført ham
ud I Tankeeksperimenter, der næppe har noget med Historiens
naturlige Gang at gøre. Voldsomheder af den Art er i
Virkeligheden ikke bedre end de Fantasterier, som de tilsyneladende er
og i hvert Fald paastaar at være Modsætninger til.

Den Naivitet, Forfatteren saaledes fordomsfrit og frygtløst
giver sig selv i Vold, vil han nu vække Folket op til. Eller
rettere, han vil rense den indædte Mistro, hvortil Folket er
blevet agiteret op i de forløbne mange Aar, ud af dets
Bevidsthed, for at det med friskt og ufordærvet Hjærte kan be-

Tllskueren 1907 6

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1907/0083.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free