- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
91

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar 1907 - Vald. Vedel: Harald Kidde „De Blinde“

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

93 Harald Kiddes „De Blinde’





se Lidelse og volde Lidelse. Med dyb Intuition er denne
Naturperversitet gennemskuet og lagt blot i dens forskellige Udfoldelser. Alt, hvad
almindelig menneskelig Ømtaalighed eller Blu dækker til eller gaar
udenom, det maa hun brutalt skære igennem, vanhelligt afdække,
ubarmhjertig gaa til Bunds i. Hun véd, at Livets Bund er Forfærdelse
og Vederstyggelighed, og hun har ikke Fred, før hun faar gravet
Bunden frem overalt. Med tør Gane og kolde Øjne følger hun sin Faders
Dødskamp, og atter og atter maa hun siden rive Saarskorpen af
Erindringen derom. Ogsaa dér, hvor Bents Sjæl er saarest og sygest, maa
hun igen og igen flænge. Thi hendes egen Lidelse faar kun
Lindring ved at meddele sig til andre; med pinelysten Grumhed maa
hun altid videre forsøge, hvor langt hun kan drive sin Elskede i
Ydmygelse og Selvfornedrelse, hvor meget han kan ofre, hvor helt han
kan tilintetgøre sig; hun lider selv derved, men kan ikke lade være,
og bag den kolde Grusomhed mærkes der som „en undertrykt Klage
over Lidelsen" og igen „som en Vrede, en Hævn over Klagen".

Det er i Virkeligheden en Side af Kiddes egen digteriske Genius,
der har legemliggjort sig her, og det er dette, der gør Skildringen saa
dyb og gribende, — ligesom Ibsens af Hedda Gabler. Som en sort Aare
gennem al Kiddes Digtning gaar en helt hadsk Grumhed mod Livet,
en helt uhyggelig Vellyst ved at pine sig selv og andre. Det er af
denne Aare, en saa vild Fantasi er runden som den af Dr. Königs
Dødsnat, hvor Børnene i Mørket gennem Døren hører den Døendes
Rallen, med regelmæssige Mellemrum som en Savs Hvæsen, der saver
og saver i den gamle Stammes Taver, indtil endelig ved Daggry Træet
falder. Eller det forfærdelige Billede af det skambidte Pindsvin, der
levende opædes af Myrer og slæber sig afsted som en stinkende,
blødende Masse. Eller sygelige Tvangsforestillinger om „Slangebid i
Navlen", om „Sandskorn, der gnides ned i Hjernens blodige Væv" osv.

Langt fuldere banker dog Digterens Hjerte i Bents Skikkelse, som
jo nok alligevel er sandere og „ægtere" end Helenes. Det er et Barn
af Elskov, men et forældreløst Barn, en Selvmorderskes Søn, der vokser
op i en fattig, ugift Tantes Hus. Hans Væsen er Naivitet og
Inderlighed; der er en ydmyg Ængstelighed og forundret Usikkerhed i ham
overfor Verden, en saarbar Ømtaalighed, der lukker sig til for alt
det raa Drengevæsen og den vulgære Mandfolkethed udenom, en
andagtsfuld Trofasthed mod sine Forældres Minde og et højspændt Krav
til sig selv om at bevare deres Idealitet i sit eget Liv; men først og
sidst en uendelig Trang til Ømhed og Hengivelse, den han kaster paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 9 19:23:39 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0093.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free